Trump fastholder hård linje over for Kina inden forhandlinger

Den amerikanske præsident Donald Trump fastholdte den hårde linje over for Kina, da han tirsdag talte ved FN's generalforsamling. Det skete få uger før, at de to lande skal mødes for at diskutere handelsspændingerne.
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske præsident, Donald Trump, brugte sin taletid til FN's generalforsamling på at gentage sine beklagelser over Kinas handelspraksis, blot få uger inden de to lande skal mødes i Washington D.C. for endnu engang at forsøge at løse handelsspændingerne landene i mellem.

Ifølge Bloomberg News gentog Donald Trump sin hårde linje over for Kina i en tale, hvor han blandt andet sagde, at to årtiers forventninger om, at friere handel med Kina skulle få landet til at være mere markedsvenligt, er skudt til hjørne:

"Ikke nok med at Kina har afvist at indføre lovede reformer, så bygges der på en økonomisk model, der er afhængig af massive markedsbarrierer, stor statssubsidier, valutamanipulation, produkt-dumping, tvungne teknologiske transfers og tyveri af intellektuel ejendom og salgshemmeligheder i stor skala," sagde han tirsdag.

Udfaldet kommer ifølge Bloomberg News efter en periode, hvor det ellers har tydet på, at der er blevet taget flere positive skridt i forhandlingerne mellem landene.

Anonyme kilder fortæller til mediet, at kinesiske selskaber gør klar til at købe mere svinekød for at vise god vilje inden de næste forhandlinger, der er planlagt til at finde sted i næste måned.

Verdens to største økonomier har været i struben på hinanden, stort set siden at Donald Trump blev valgt som præsident i 2016. Siden har de to lande flere gange indført straftold på hinandens varer, og ind til videre er ethvert forsøg på at nå til enighed om en løsning fejlet.

Der er planlagt nye forhandlinger mellem de to lande i starten af oktober i Washington D.C.

Kina køber ny stor ladning sojabønner i USA

Kina holder fast i nye toldsatser på sojabønner og korn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også