Mærsk har meldt sig ind i kapløbet om tyske DB Schenker, men et opkøb kan ende med at blive en for stor opgave for danskerne, mener analytikere.

Rederiets interesse står klart efter, at topchef Vincent Clerc torsdag overraskende tilkendegav Mærsk’s interesse i den tyske speditør. 

Om Mærsk er opgaven moden er dog meget usikkert. 

”DB Schenker er væsentligt større end nogen af deres hidtidige opkøb, og vi mener, at det er forbundet med for stor en eksekveringsrisiko til at være attraktivt,” udtaler Tobias Fromme, der er analytiker ved analysehuset Bernstein. 

Han følger Mærsk, DB Schenker og speditøren DSV tæt, og pointerer, at Mærsk med sådan et opkøb ville skulle integrere den tyske virksomhed i sin egen logistikforretning. 

”Det gør udførelsen langt mere udfordrende for Mærsk. Især når det gælder en speditørgigant som DB Schenker,” siger Tobias Fromme.

Vincent Clerc fortalte igår, at Mærsk var nødt til at undersøge muligheden for at købe DB Schenker, der har været officielt til salg siden december 2023. 

Det var en stor nyhed, da topchefen selv tidligere har kategorisk afvist enhver interesse i det tyske erhvervsklenodie. 

Men nu vil han alligevel gerne købe speditøren, som er blevet sat til salg af sin ejer Deutsche Bahn og længe er blevet rygtet til danske DSV.

Det er så stor en handel, at det vil ændre hele logistikmarkedet. Og det ved Vincent Clerc også. Men hvor realistisk det er, at rederiet rent faktisk ender med tyskerne i folden, er mere uklart. 

”Det er bestemt ikke altafgørende for os, at vi får den (DB Schenker red.). Det er ikke nødvendigvis det mest sandsynlige udfald, men det er noget, vi er nødt til at undersøge,” sagde han på et investorkald i forbindelse med Mærsk’s årsregnskab torsdag. 

Mærsk har flere finansielle muligheder

Mærsk besluttede sig i 2016 for at opbygge en logistikforretning for at blive mindre sårbar over for det konjukturfølsomme marked for søfragt.

Shippingkoncernen har derfor investeret milliarder i at kunne tilbyde sine kunder en fuldspektret logistikløsning. 

Tobias Fromme mener dog, at det er en smule urealistisk for Mærsk at håndtere et opkøb i DB Schenker-størrelsen.

”Mærsk ser ud til at være mindre egnet til et Schenker-opkøb, da virksomheden integrerer sin logistikvirksomhed med sit rederi, hvilket gør udførelsen langt mere udfordrende,” udtaler Tobias Fromme. 

I sidste ende er det dog bestyrelsen i det statsejede DB Schenker og de tyske politikere, der skal beslutte om det strategiske match er der. Uanset hvad prisen ender med at blive for den tyske logistikkoncern, så har Mærsk nemlig råd. 

”Mærsk har fortsat masser af kontanter og har derfor forskellige muligheder, hvis de skulle købe DB Schenker. Afhængigt af den endelige Schenker-pris ser vi et blandet tilbud, hvor kontanter udgør den største del, som sandsynligt,” vurderer Tobias Fromme. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvad den endelige pris for DB Schenker ender med at være, vides endnu ikke. Men flere analytikere har vurderet, at købsprisen befinder sig i et spænd mellem 12 og 16 mia. euro. 

Der har svirret mange rygter om, hvilke selskaber der vil byde på DB Schenker. 

Ifølge Tobias Fromme fra Bernstein har omkring 20 virksomheder angiveligt tilkendegivet en interesse. 

Heriblandt forhåndsfavoritten DSV, tyske DHL, Mærsk og et finansielt konsortium af kapitalfonde og statslige investeringsfonde. 

”Dette felt af potentielle købere vil blive indsnævret til ca. 5, der både er i stand til og villige til at overtage Schenker i henhold til de nuværende ejeres forventninger.”

Mærsk kan selv se fordelene

Ifølge Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, har Mærsk de finansielle muskler til at kunne foretage et kæmpe køb. Balancen i koncernen er meget stærk med en egenkapital på solide 55 mia. dollar, der svarer til 67 pct. af de samlede aktiver.

Samtidig har Mærsk ifølge det seneste regnskab en netto kassebeholdning på 4,7 mia. dollar, der er svulmet op efter de rekordstore overskud under pandemien i 2021 og 2022.

Ganske vist har Mærsk på forhånd varslet, at koncernen over de næste to år skal investere 9-10 mia. dollar, såkaldt capex, og det er primært investeringer i nye skibe.

Dertil kommer, at Mærsk i går kom med temmelig dystre forventninger til resultaterne i 2024, hvilket kan betyde, at pengene strømmer ud af kassen i stedet for ind. Mærsk forventer et cashflow på minus 5 mia. dollar. 

Når det er sagt, så vil Mærsk have gode muligheder for at skrue en samlet finansiering sammen, mener Sydbank-analytikeren.

”Hvis det sker så vil mit bud være, at finansieringen bliver en kombination af cash, udstedelse af nye aktier og optagelse af gæld,” siger Mikkel Emil Jensen, som ikke vil give noget bud på, hvordan fordelingen i finansieringen bliver.

En større dansk kapitalforvalter, som har aktier i Mærsk og også i den potentielle opkøbsrival til DB Schenker, DSV, siger til ShippingWatch, at Mærsks hovedaktionær, A. P. Møller Holding formentlig også kan stille med ansvarlig kapital til et eventuelt opkøb. 

A. P. Møller Holding sidder på 41,51 pct. af aktiekapitalen og 51,45 pct. af stemmerne i Mærsk.

Men ifølge kapitalforvalteren kan Mærsk få problemer med at overbevise aktieinvestorerne om, at de skal købe nye aktier i Mærsk for at skaffe penge til opkøbet. 

Mærsk har ikke hidtil haft den store succes med logistik-opkøb og resultaterne i logistik-divisionen. 

Så selv om Mærsks topchef Vincent Clerc i går på et investorkald gjorde en del ud af at forklare, hvorfor et køb af DB Schenker både geografisk og i forhold til kunderne ville give god mening og kunne komplementere Mærsk godt, vil mange investorer formentlig være skeptiske.

Det tyske branchemedie DVZ skrev for nyligt, den første fase af salgsprocessen for DB Schenker er i mål. 

Interesserede købere havde indtil 6. februar til at indsende registreringsdokumenter til de to banker, som Deutsche Bank har hyret som rådgivere i processen. 

Det sker, efter at der i midten af januar var deadline for, at potentielle købere kunne indhente informationer om selve salget. 

Det har ikke været muligt at få svar fra Mærsk om, hvorvidt selskabet deltager i den første fase af salget.