Ejerfamilien bag NTG har tabt over en mia. kr. på et år
Det familie-ejede holdingselskab H5 Holding, som først og fremmest står bag logistikselskabet NTG, blev ramt hårdt af børserne sidste år.
Selskabet kommer ud af 2022 med et underskud på 1,2 mia. kroner, skriver Finans med henvisning til regnskabet.
Ifølge H5 Holding er det især kursudviklingen i holding-selskabets børsnoterede investeringer i det forgangne år, som trækker ned.
”Selskabets resultat påvirkes væsentligt af den underliggende kursudvikling i datterselskabernes investering i børsnoterede aktier. Ledelsen forventer for år 2023 et resultat i niveauet kr. 100-500 mio. kr.,” skriver ledelsen i regnskabet.
H5 Holding ejes af Hansen-familien, der står bag NTG, som blev stiftet af Jørgen Hansen i 2011. Selvom Jørgen Hansen i dag ikke er en del af den daglige drift, ejer holdingselskabet stadig størstedelen af det danske transportselskab.
Relaterede artikler:
NTG står over for et "kæmpe arbejde" med grøn omstilling
For abonnenter
NTG forventer et fald i driftsindtjeningen i 2023
For abonnenter