Dansker bliver ny søfragtschef hos DHL

Casper Ellerbæk får en chefstilling hos den tyske speditør DHL. 
Foto: Dhl / Pr
Foto: Dhl / Pr

Fra 1. september overtager Casper Ellerbæk posten som søfragtschef i DHL Global Forwarding, der er luft- og søfragtspecialistdelen af Deutsche Post DHL Group, fra Dominique von Orelli. 

Sidstnævnte bliver med omgående virkning adm. direktør for Hillebrand Gori, der sidste år blev opkøbt af DHL Global Forwarding. Det fremgår af en pressemeddelelse. 

Casper Ellerbæk kommer med erfaring fra en anden stor speditør, schweiziske Kuehne+Nagel, som han har arbejdet for siden 2015, ligesom han også tidligere har arbejdet for DHL i en årrække, ifølge hans Linkedin-profil.

I sin nye rolle kommer Casper Ellerbæk til at rapportere direkte til Tim Scharwath, adm. direktør for DHL Global Forwarding. 

Udnævnelsen skyldes, at Casper Ellerbæk har et ”omfattende netværk i den internationale logistikindustri,” lyder det i meddelelsen med henvisning til, at han har haft forskellige ledende stillinger i Canada, Europa og Mellemøsten samt Asien. 

”Med Casper Ellerbæk har vi fundet en erfaren leder med en stor viden og gode lederkabsevner til at efterfølge Dominique,” siger Tim Scharwath i meddelelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også