Analytiker forventer fyringer i DSV

10 pct. af staben i DSV’s vigtige forretningsben Air & Sea kan blive ”reduceret” til næste år, vurderer Danske Bank.
Foto: Dsv Pr
Foto: Dsv Pr
AF MARKETWIRE

DSV er godt klædt på til et turbulent 2023, hvor markedet ses normalisere delvist efter et givtigt 2022. Der ventes dog ikke en gentagelse af 2009, hvor logistikkoncernens driftsoverskud blev decimeret.

Det er blandt andet gennem omkostningsbesparelser og en reduktion i medarbejderstaben, at DSV ventes at styre uden om større økonomisk modvind, skriver Michael Vitfell-Rasmussen, der er analytiker i Danske Bank, i en analyse.

”Vi venter omkostningsbesparelser inklusive en mulig reduktion på 10 pct. af de ansatte i Air & Sea,” hedder det i analysen.

”Vi mener, at lavere aktivitet vil føre til, at ledelsen vil accelerere medarbejdernedskæringer - særligt inden for Air & Sea, hvor vi estimerer, at 10 pct. af staben vil blive skåret fra i 2023. Det vil bringe EBIT-resultatet per ansatte tilbage til normalen eksklusive 2022,” fortsætter analytikeren.

Selv om det ”næppe bliver kønt”, vil 2023 ikke blive et nyt 2009, konkluderes det. Særligt i første halvår af 2023 kan et tocifret fald i volumenerne dog tynge.

DSV ventes i fjerde kvartal at nyde godt af fortsat høje rater inden for luftfragt, der udgør 36 pct. af selskabets bruttoindtægter. Selv om volumenerne er faldende, ser Michael Vitfell-Rasmussen DSV realisere et driftsresultat før særlige poster på 25,8 mia. kr. mod selskabets egne forventninger et EBIT-resultat før særlige poster på 24,5-25,5 mia. kr.

Med forventningen om et nådigt 2023 har Danske Bank hævet kursmålet for DSV til 1450 kr. fra 1420 kr., mens anbefalingen ”køb” gentages.

DSV falder mandag 0,7 pct. til 1079 kr. på børsen i København.

Rapport forudser svært år for logistikselskaber med fokus på kontrakter

Analysehuse forudser svær tid forude for logistikbranchen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også