XPO Logistics har fremgang i toplinjen: Vil udskille shippingforretning

Den amerikanske logistik-koncern XPO Logistics er på vej til at udskille sin nordamerikanske shippingforretning i en selvstændig virksomhed med egen børsnotering.
Foto: XPO Logistics
Foto: XPO Logistics
AF MARKETWIRE

Den amerikanske fragt- og logistikkoncern XPO Logistics, som er på vej til at udskille sin nordamerikanske shippingforretning i en selvstændig virksomhed med egen børsnotering, har leveret et bedre end ventet resultat i regnskabet for tredje kvartal.

Omsætningen på 3,04 mia. dollar kan dog ikke helt tilfredsstille analytikerkorpset, der havde ventet 3,08 mia. dollar. Det var dog også helt på linje med de foreløbige tal, der blev leveret i midten af oktober.

Til gengæld er den justerede indtjening per aktie fra fortsat drift på 1,45 dollar over analytikerprognosen på 1,35 dollar.

Finanshuset JPMorgan fremhæver, at XPO tager markedsandele inden for forsendelser på mindre end hele vognlæs, hvor volumen er blevet positiv i september og fortsat ind i oktober.

JPMorgan er fortsat fokuseret på eventuelle ændringer i konkurrencedynamikken i en sektor, der er favoriseret på grund af dens konsekvente magt over prisfastsættelsen.

Aktien bag XPO Logistics steg efter regnskabet 2,4 pct.

(Artiklen er leveret af vort søstermedie MobilityWatch)

Analytikere ser Maersk og DSV som oplagte købere til DB Schenker

Kuehne + Nagel får grønt lys til salg af engelsk forretningsdel til amerikansk konkurrent



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også