ShippingWatch

Deutsche Post varsler opjustering efter godt tredje kvartal

Deutsche Post DHL, der bl.a. udgøres af logistikforretningen DHL Global Forwarding, varsler opjustering af forventningerne til 2021.

Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Deutsche Post DHL er kommet godt igennem tredje kvartal og varsler en opjustering af forventningerne, når selskabet til november præsenterer sit fulde regnskab for tredje kvartal.

Det oplyser den tyske post- og fragtkoncern torsdag eftermiddag efter en foreløbig opgørelse af udvikling i kvartalet.

"Den positive udvikling i gruppens forretning i første halvår fortsatte stærkt gennem tredje kvartal af 2021. Volumentrends i tredje kvartal bekræfter grundforudsætninger med fortsat godt understøttet B2B-bedring og B2C-volumener på et fastholdt højt niveau.

På den samme tid er den stramme kapacitetssituation i både ocean- og luftfragt-markederne fortsat," skriver Deutsche Post.

En foreløbig opgørelse af udviklingen i tredje kvartal viser et driftsresultat på omkring 1765 mio. euro mod 1377 mio. euro i samme periode sidste år.

"I lyset af det fortsatte positive indtjeningsmomentum også i tredje kvartal, vil ledelsen opjustere prognosen for hele 2021 for driftsindtjeningen og pengestrømmene, drevet af den stærke udvikling i DHL-divisionerne.

Også den mellemlange guidance for 2023 vil blive revideret op," skriver Deutsche Post.

DHL køber tysk logistikkoncern 

DHL's logistikarm nyder godt af overspændt fragtmarked 

DHL hæver forventninger til året 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs