DSV-topchef: Vi begynder at varme op til nye opkøb

DSV Panalpina vil vokse hurtigere end markedet, og derfor er den danske logistikkoncern langsomt begynde at varme op til nye opkøb. "Det kunne godt være, at det kunne lykkes i 2021," siger topchef.
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
RITZAU FINANS

2020 kunne selskabet for alvor mærke effekterne fra opkøbet af schweiziske Panalpina i 2019.

Mens det forgangne år kun bød på to mindre opkøb af selskaberne Prime Cargo og Globeflight, er opkøb fortsat en væsentlig del af DSV Panalpinas vækststrategi.

Det siger topchefen Jens Bjørn Andersen til Ritzau Finans i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal.

"Vi skal ud og bevise, at vi kan tage markedsandele og vokse hurtigere end markedet. Det er vi meget fastlagte på. Og så begynder vi langsomt at varme op til nye opkøb og orienterer os lidt i markedet. Vi har, synes vi selv i al ydmyghed, skabt en masse værdi for vores aktionærer ved at lave opkøb. Det har været en del af strategien i mange år, og det er vi fuldt engageret i, siger Jens Bjørn Andersen.

"Det kunne godt være, at det kunne lykkes i 2021. Det er ikke noget, vi har travlt med, men selskabet er klar rent operationelt og finansielt," fortsætter DSV-direktøren.

Det er primært inden for Air & Sea-divisonen, at DSV Panalpina ser efter nye opkøb, men hvis muligheden opstår i forhold til en bredere funderet virksomhed, ville det også være en mulighed, lyder det fra Jens Bjørn Andersen.

"Vi ser stadigvæk størst værdiskabelse ved at købe virksomheder, der er globale, og som har en aktivitet, der minder lidt om den, vi har i DSV med hovedfokus på global luft- og søfragt," siger han.

I forbindelse med regnskabet for fjerde kvartal løftede selskabet også sløret for sine forventninger til 2021.

De lyder på et driftsoverskud før særlige poster på 10.500-11.500 mio. kr. I 2020 landede den post på 9520 mio. kr.

DSV lancerer ambitiøst 2025-mål for hver enkelt division

DSV Panalpina er åben for at tilslutte sig platforme som Tradelens 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også