EQT vil købe majoriteten af stor norsk transportvirksomhed

Den skandinaviske kapitalfond EQT har lagt et bud på 8,5 mia. norske kr. for den store norske transportvirksomhed Torghatten. Det sker kort tid efter købet af Molslinjen.
Foto: Fredrik Hagen/NTB/Ritzau Scanpix
Foto: Fredrik Hagen/NTB/Ritzau Scanpix

EQT, den skandinaviske kapitalfond, lægger flere milliarder på bordet for at købe det store norske transportselskab Torghatten, som står for trafik mellem øer og fastland langs Norgeskysten.

Det sker kort tid efter, at EQT kunne meddele, at fonden overtager Molslinjen fra en anden kapitalfond i form af Polaris. Dengang gav EQT udtryk for over ShippingWatch, at kapitalfonden sammen med Molslinjen udforskede mulighederne for "vækst gennem opkøbsinitiativer i den nordiske region."

Majoriteten af aktierne i Torghatten ønskes nu at blive købt, og buddet bliver lanceret av HATI BidCo AS gennem et kontanttilbud. Transaktionen inkluderer ikke flyvirksomheden.

Den samlede værd på Torghattens egenkapital er blevet prissat til 8,5 mia. norske kroner ifølge en meddelelse fra EQT.

"Jeg forventer at EQT vil være en god ejer som udvikler virksomhederne på en offensiv og bærekraftig måde, både fra et miljø-, samfunds- og økonomisk perspektiv. EQT har gennem processen demonstreret, at de forstår den vigtige samfundsrolle, som Torghatten har i flere byer og lokalsamfund over store dele af Norge, og at de ønsker at bygge videre på dagens solide kultur og fundament," siger Roger Granheim, koncernchef i Torghatten.

Torghatten blev grundlagt i 1878 og omsetter for omtrent 10 mia. norske kroner per år. Selskabet har cirka 7.000 ansatte.

Ny ejer af Molslinjen vil vokse i hele Norden 

Molslinjen bliver solgt til kapitalfond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også