Flexport fyrer 50 ansatte i restrukturering

Den digitale speditør Flexport har glemt kundernes behov i sin jagt på vækst. Det oplyser selskabet til det amerikanske medie Techcrunch i kølvandet på en fyringsrunde.
Foto: Flexport - PR
Foto: Flexport - PR

Den digitale speditør Flexport, som er vokset hurtigt de seneste år, siger nu farvel til flere medarbejdere.

Det amerikanske medie Techcrunch skriver, at Flexport har fyret cirka 50 ansatte som led i en omlægning. Det svarer til cirka tre pct. af selskabets samlede arbejdsstyrke.

"Vi restrukturerer dele af vores organisation for at bevæge os hurtigere med større klarsyn og formål. Det har medført den svære beslutning at tage afsked med omkring 50 medarbejdere," udtaler selskabet til Techcrunch.

Fyringerne kommer efter, at Flexport sidste år fik en investering på én mia. dollar fra den japanske investor Softbank. Investeringen var uden sammenligning den største indsprøjtning af såkaldt venture-kapital i shipping sidste år.

Flexport blev stiftet i 2013 og satser på at bruge digitale redskaber til at vinde forretning fra konkurrenterne i de gamle logistikselskaber. Siden starten er selskabet vokset eksplosivt og har i dag hundredvis af ansatte på kontorer verden over.

Undervejs er kundernes behov dog blevet glemt, fortæller Flexport.

"Vi har underinvesteret i områder, som hjælper os med at betjene vores kunder effektivt, og vi har overinvesteret i at opskalere vores eksisterende processer, når vi i virkeligheden burde være agile og tilpasse os for at servicere vores kunder, specielt i et år med uhørt volatiliet i verdenshandlen," oplyser selskabet til Techcrunch.

Ét selskab løb med de fleste venture-millioner til shipping sidste år

60 pct. af kunderne hos Flexport er påvirket af handelskrigen

Flexport melder sig ud af speditørernes opkøbsjagt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også