Finsk værft rejser sig fra asken med ny kapital

Det finske Rauma Marine Constructions-værft lægger den omtumlede historie med koreansk STX-ejerskab bag sig og polstrer sig med ny kapital. Investereringer for op mod 25 millioner euro kan blive starten på børsnotering, siger investor.
Foto: PRESSEFOTO
Foto: PRESSEFOTO

(Opdateret 18. december: STX er en koreansk værftsgruppe og ikke en kinesisk, som ShippingWatch før skrev. ShippingWatch beklager fejlen.)

Det finske værft Rauma Marine Construction (RMC) har rejst op mod 25 millioner euro i egenkapital og kan muligvis se frem til at blive børsnoteret engang i fremtiden.

Det skriver værftet i en meddelelse på sin hjemmeside.

Værftet, der tidligere har været på russiske hænder og under koreansk ejerskab, har denne gang fået økonomisk opbakning fra landsmændene, der tæller Finnnish Industry Investment Ltd., som er et finsk investeringshus styret af kapitalfondene Taaleritehdas og Finda Oy. Derudover er det den eksisterende ejer Kasvattajarahasto, der styres af Aboa Venture Management, der har været til lommerne for et lægge yderligere kapital.

CEO i Taaleritehdas Juhani Elomaa tror på, at investeringen i finsk industri kan løfte udviklingen i hele den maritime klynge med sig.

"Den finske maritime industri repræsenterer den form for høj værditilførsel, som vores økonomi har behov for. Sammen med vores kunder vil vi kanalisere finsk kapital ind i denne type projekt. Taaleritehdas er tilfreds med at være involveret i at styrke den hjemlige ejerkreds, som med tiden vil være med til at skabe job i Finland," siger CEO i Taaleritehdas Juhani Elomaa.

Kapitalfonden Findas CEO Jarmo Leino, ser dog ud over den nationale betydning også muligheder i en børsnotering i nær fremtid.

"Vi laver en betragtelig investering i dette vækstselskab og dets fremtid med henblik på en potentiel børnotering om nogle års tid," siger han.

Investeringen er på på linje med finsk politik

Investeringen skal gøre det nemmere for værftet at tiltrække større nybygningsordrer inden for værftets kernekompetencer, bilfærger, flådefartøjer og specialskibe, der er klasset til issejlads i Arktis. Investeringerne forventes dog at dryppe på hele den finske maritime klynge, og er en strategisk investering, der ligger i tråd med tankerne i et maritimt arbejdsudvalg under den finske regering, der ønsker at udvikle den finske maritime klynge til at blive en spiller på verdensplan.

Et af argumenterne herfor er netop, at hele værdikæden omkring værftet er på finske hænder og er specialiseret i Arktis. Og investeringen bliver forståeligt nok bifaldet af værftets CEO Heikki Pöntynen.

"Vi fortsætter med at være førstevalget som leverandør til bilfærger, isbrydere, flådefartøjer og som partner vil vi bidrage med vores andel til finsk ekspertise i Arktis. Ved at investere i færdigheder og teknologi, vil Finland fortsat være en vigtig spiller inden for skibsbygning," siger han.

Nyheden om investeringen står i skarp kontrast til tonerne for bare halvandet år tilbage, hvor det kinesiske STX-værft, der dengang var eneejer af en gruppe finske værfter, tilsammen måtte skære over 600 stillinger på værfterne i de finske byer Rauma og Turku.

EU-Kommissionen måtte herefter træde til med midler til efteruddannelse af de fyrede.

Medier: Konkursramt STX-værft på vej mod afvikling 

Russere overtager resterne af STX-værft i Finland

EU vil støtte afskediget fra STX værft i Finland 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også