Oliepriserne falder på stigning i de amerikanske olielagre

Svag efterspørgsel og voksende olielagre i USA trækker oliepriserne ned.
Foto: Pascal Rossignol
Foto: Pascal Rossignol
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder torsdag og forlænger dermed gårsdagens fald, da signaler om stigende amerikanske olieforsyninger møder bekymringer om svag energiefterspørgsel fra Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 80,57 dollar mod 81,68 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 76,06 dollar mod 77,16 dollar onsdag eftermiddag.

Futures for WTI handles for anden måned i træk i ”contango”, hvor prisen på olie med levering i senere måneder er højere end på oliekontrakter med straks eller snarlig levering. Det tyder på, at investorerne forventer, at priserne vil stige. Futures WTI er torsdag 13 cents billigere end futures for WTI i sidste måned.

”Bekymringer om en rekordhøj amerikansk produktion lægger nyt pres på oliepriserne og øger en i forvejen bekymrende efterspørgsel,” siger Tina Teng, der er markedsanalytiker hos CMC Markets.

Det amerikanske energiministerium, EIA, oplyser, at landets råolielagre steg med 3,6 mio. tønder i sidste uge til 421,9 mio tønder. USA’s råolieproduktion lå stabilt på rekordhøje 13,2 mio. tønder om dagen i sidste uge.

I Asien faldt gennemstrømning i Kinas olieraffinaderiers i oktober sammenlignet med den foregående måned, da industriens efterspørgsel efter brændstof svækkedes.

På trods af dette steg landets økonomiske aktivitet i oktober, da industriproduktionen steg i et hurtigere tempo, og væksten i detailsalget overgik forventningerne.

Data offentliggjort torsdag morgen understreger bekymringerne om den kinesiske ejendomssektor, da priserne på nye boliger i oktober faldt fjerde måned i træk, og at ejendomssalget målt på grundareal faldt med 20,33 pct. sammenlignet med året før.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også