Shell ser tab på 5 mia. dollar på russisk exit

Det er en kostelig omgang for Shell at forlade Rusland.
Shell taber 5 mia. dollar eller 34 mia. kr. på farvel til Rusland. | Foto: Brandon Bell/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Shell taber 5 mia. dollar eller 34 mia. kr. på farvel til Rusland. | Foto: Brandon Bell/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF MARKETWIRE

Det britisk-hollandske olieselskab Shell ser nedskrivninger af værdier for op mod 5 mia. dollar, efter selskabets beslutning om at forlade Rusland.

Det skriver The Wall Street Journal.

Tilbage i slutningen af februar meddelte Shell, at selskabet vil afslutte sin involvering i finansieringen af gasledningen Nordstream 2, ligesom koncernen vil træde ud af flere joint ventures, det har sammen med Gazprom.

Dengang var meldingen, at tabet ville være på 3 mia. dollar, men nu er prognosen løftet med 1-2 mia. dollar, da selskabet indregner yderligere tab i forbindelse med kontraktbrud og kredittab.

Tallet inkluderer imidlertid også, at Shell tidligere i marts stoppede med at købe russisk olie på spotmarkedet.

Oliepriserne aftager efter frigivelse af IEA’s oliereserver

Shell betalte ikke skat på udvinding i den britiske Nordsø i 2021

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også