John Fredriksen topper liste over de største spillere i norsk shipping

Norsk-cypriotiske John Fredriksen er fortsat øverst på listen over de største spillere i Norge, viser opgørelse ifølge Finansavisen.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Ingen kommer i nærheden af norsk-cypriotiske John Fredriksen i Norge, når det kommer til at eje skibe og rigge.

Ifølge en opgørelse fra skibsdatabasen VesselsValue tæller flåden i de selskaber, Fredriksen kontrollerer, 244 skibe og rigge med en samlet værdi af 12,9 mia. dollar. Dertil kommer 17 nybygninger på værfter, der har en værdi af 1,14 mia. dollar, skriver Finansavisen.

Overblikket omfatter de børsnoterede selskaber, som indgår i Fredriksen-gruppen i tillæg til den private flåde, Fredriksen selv ejer, skriver Finansavisen. Overblikket dækker blandt andet over Seadrill, selvom den store restrukturering af selskabet har udvandet John Fredriksen og de hidtidige ejeres andel.

Efter Fredriksen følger BW Group med formand Andreas Sohmen-Pao på VesselsValues liste. At den Singapore-baserede gruppe er med på listen skyldes bl.a., at store dele af BW Group har grene, der er børsnoteret i Norge, hvilket bl.a. gælder BW LPG, Hafnia, Cadeler og BW Epic Kosan, skriver Finansavisen. Dele af virksomheden drives desuden fra Lysaker i Norge, noterer avisen.

Herefter fremgår Trygve Seglem, Tor Olav Trøim, Thomas Wilhelmsen og MPC Container Ships på listen.

Norsk-fødte John Fredriksen er i dag cypriotisk statsborger og bosat i London. Store dele af Fredriksens shippingforretning drives dog fra Aker Brygge i Oslo, skriver Finansavisen.

Seadrill laver om i topledelsen igen – skifter CEO med øjeblikkelig virkning

Tor Olav Trøim var én af tre årsager til Herman Billungs skifte til 2020 Bulkers

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også