Hvert femte containerskib hænger fast i flaskehalse i store havne

Selv om køen af containerskibe ved havnene på den amerikanske vestkyst er blevet kortere, rammes containermarkedet af flaskehalse andre steder. Hvert femte containerskib større end 3.000 teu hænger stadig fast i flaskehalse, skriver DNB Markets.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Flaskehalsene på det pressede containermarked skyder op nye steder, og derfor har det overordnet ikke hjulpet stort, at den lange kø af ventende containerskibe ud for bl.a. Long Beach og Los Angeles er blevet kraftigt reduceret den seneste måned.

Det konkluderer DNB Markets i en ny status på containermarkedet, hvor hvert femte containerskib større end 3.000 teu i øjeblikket hænger fast i flaskehalse i de globale havne.

Mens køen af containerskibe ud for den amerikanske vestkyst er faldet fra 130 skibe i slutningen november til nu kun 90 skibe pr. 17. december, så vokser problemerne andre steder med flaskehalse, containere der ikke bliver afhentet og containerskibe i kø.

I Europa er der ifølge DNB Markets AIS-data tegn på, at 110 skibe er ramt af flaskehalsene. Det er normalt kun ca. 60 skibe i gennemsnit viser tallene for 2016-2019.

Det er desuden også for tidligt at konkludere, at flaskehalsene i USA er løst, selv om køen af containerskibe bliver mindre og mindre. De 90 skibe, som i øjeblikket er i kø, er stadig tre gange højere end det gennemsnitlige antal på ca. 25 skibe, som normalt venter (2016-2019), skriver DNB Markets.

Målt i dage (dwell time), som der bruges på at få flyttet containerne fra skib til tog for at køre videre ind i landet, er ventetiden ifølge Port of Los Angeles faldet fra 13,5 dage til nu kun to dage, og det er sket henover sommeren.

Samme dwell-time for at flytte containerne over på lastbiler er reduceret fra 11 dage til kun seks dage. Samtidig er de mange containere, som står i terminalen og venter på at blive afhentet, faldet med 60 pct. Det er sket, efter at Port of Los Angeles varslede, at man ville indføre strafgebyrer for uafhentede containere.

Men ifølge ledelsen i Harbor Trucking Association er flaskehalsene faktisk blevet værre, fordi tomme containere så optager plads andre steder.

Udviklingen - som er omstridt - antyder derfor, at det er for tidligt at konkludere, at flaskehalsene i USA er løst, skriver DNB Markets.

Containerraterne sætter igen rekord 

Containerrederier ser kun meget lille effekt af Biden-tiltag i amerikanske havne 

Køen af skibe ud for Long Beach er fortsat massiv 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også