Analysehus: Stigende bunker-priser er en fordel for rederier med scrubbere

Prisforskellen mellem lavsvovlholdig bunkerolie og det billige, højsvovlholdige brændstof, der kun kan sejles på med scrubbere, er forøget, og det er en fordel for skibe med røgrensere, skriver Sea-Intelligence.
Foto: PR / MSC
Foto: PR / MSC
AF IDHA TOFT VALEUR

De stigende priser på bunker-olie har øget prisforskellen mellem det dyre, lavsvovlholdige brændstof og den billige, traditionelle bunkerolie med et højt svovlindhold, og det er en fordel for skibe, der sejler med scrubbere.

Det skriver Sea-Inteligence.

Den seneste prisudvikling på bunkerolie gør regnestykket mere bekvemt for de skibe, der sejler med røgrensere, scrubbere, og på den traditionelle bunkerolie med højt svovlindhold, vurderer Sea-Intelligence.

Ifølge analysehuset har prisforskellen ligget stabilt omkring 100-110 dollar pr. ton i perioden fra marts til september i år med et gennemsnit på 107 dollar pr. ton indtil videre i år.

"Men i løbet af oktober og november 2021 er dette (prisforskellen, red.) skiftet til et nyt niveau og for december har dette været på 141 dollar pr. ton", skriver Sea-Intelligence.

Prisforskellen på det dyre VLSFO-brændstof versus det billige IFO380-brændstof gør regnestykket for rederier, der har installeret scrubbere på deres skibe, mere attraktivt.

Knap en tredjedel af alle skibe har indbygget røgrensere for at kunne sejle på traditionel bunkerolie.

"Så snart markedet begynder at blive normaliseret og BAF (bunker-tillæg, red.) igen bliver en væsentlig del af prisen, så vil der komme et stort pres på rederierne for, at de skal moderere deres BAF-prismekanismer, da de for nærværende antager, at alle skibe sejler på den mere kostbare VLSFO," skriver Sea-Intelligence.

Bunkertillægget, eller BAF (bunker adjustment factor) har til formål at tage højde for udsving i brændstofprisen.

Containerredernes rekordår krydres med mere end en mia dollar fra bunkertillæg 

Analysehus: Afskibere bør forberede sig på stigende bunkertillæg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også