DFDS oplevede i september et fald i den samlede fragt sammenlignet med samme periode i 2020, hvor særligt transport i Nordsøen trak ned som følge af lavere mængder fra bilindustrien og mangel på lastbilchauffører i Storbritannien.
Forretningsenheden Mediterranean var en god del højere end i 2020, mens de baltiske mængder var på niveau med sidste år.
Det oplyser selskabet i en meddelelse.
Fragten faldt i september med 1,9 pct. sammenlignet med samme periode i 2020.
I september fragtede DFDS 3.684.000 banemeter mod 3.755.000 banemeter i september sidste år.
"Opbremsningen af de samlede mængder på Den Engelske Kanal fortsatte i september på grund af manglen på lastbilchauffører i Storbritannien og andre flaskehalse i forsyningskæder," oplyser selskabet i meddelelsen.
"DFDS' mængder på Kanalen var lavere end i 2020, inklusive justering for åbningen af Dunkerque-Rosslare i begyndelsen af 2021", fortsætter meddelelsen.
Samtidig steg mængden af passagerer betydeligt i september, hvor der blev sejlet 113.000 passagerer mod 82.000 passagerer i samme periode året forinden.
Solid vækst i færgetrafikken mellem Irland og Frankrig efter brexit
DFDS og J. Lauritzen stifter fælles bunkerselskab
DFDS forventer langsom fremgang for passagertrafikken på Den Engelske Kanal