Omsætning vokser i det norske offshore-værft Myklebust i coronaplaget 2020

Trods et coronaplaget 2020 formåede det norske værft Myklebust Verft at øge omsætningen, men blev ramt på indtjeningen.
Foto: PR-FOTO
Foto: PR-FOTO

Øgede nybygningsaktiviteter og et godt såkaldt eftermarked løftede omsætningen i det norske offshoreværft Myklebust Verft i et coronaplaget 2020, skriver Finansavisen.

Omsætningen steg til 541 mio. norske kr., men værftet oplevede samtidig, at opgaver blev annulleret eller udsat. Dertil kom udfordringer med håndtering af corona-pandemien og rejserestriktioner.

Det førte til, at værftet i slutningen af sidste år sendte store dele af arbejdsstyrken på "permittering". Det vil sige, at Myklebust Verft slipper for lønudgiften, mens medarbejderne stadig er tilknyttet selskabet, men ikke skal arbejde. Det er den norske stat, der betaler lønnen.

Værftet var alligevel i stand til i 2020 at gennemføre 41 projekter inden for fiskeri, offshore og arbejdsbåde med i alt 23 fartøjer i dok i alt.

Driftsresultatet endte på 12,4 mio. norske kr. - en nedgang på 32,3 mio. norske kr. fra året før. Bundlinjen blev på 4,3 mio. norske kr. efter skat i forhold til et plus i 2019 på 25,9 mio. norske kr.

Norge har den laveste ordrebog på nye skibe i 30 år

Værfter i Asien har rekordvækst i nye ordrer på containerskibe 

Fayard forventer travlhed med ballastvandssystemer helt frem til 2023 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også