Trængt Dof opnår forlænget henstand på stor gæld

Offshorerederiet Dof, der er afhængig af sine kreditorers velvilje, har opnået henstand på afdrag og rentebetalinger fra sine kreditorer. Den hidtidige aftale om henstand udløb pr. 31. maj. Dof kom ud af første kvartal i år med et tab på 804 mio. norske kr.
Foto: PR / Dof Subsea
Foto: PR / Dof Subsea

Offshorerederiet Dof har opnået midlertidig henstand på virksomhedens betaling af afdrag og renter på sin gæld, og selskabet kan dermed fortsætte langvarige forhandlinger med sine kreditorer om en restrukturering af gælden.

Aftalen om henstand omfatter 91 pct. af den sikrede gæld i Dof  og Dof Rederi samt 88 pct. af den sikrede gæld i Dof Subsea.

Henstanden, der er en fortsættelse af en tidligere aftale, er nødvendig for Dof, der er tynget af gæld og svag indtjening, som skyldes et svagt marked og effekterne af corona.

"Situationen med udfordrende markeder er fortsat ind i 2021, og den globale covid-19-situation er fortsat med at skabe yderlige udfordringer for gruppens drift," skrev ledelsen i sin kvartalsmeddelelse for første kvartal i år.

Udnyttelsen af Dof's flåde var på 67 pct. i første kvartal mod 81 pct. i første kvartal i fjor, og gruppen opgør værdien af sin ordrebog til 14,2 mia. norske kr.

Dof råder over en flåde på 60 offshore-fartøjer til servicering af olieinfrastruktur over og under vandet.

Dof er afhængig af henstand på gæld

Nye nedskrivninger koster Subsea 7 milliardunderskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også