Jefferies ser Maersk tjene 90 mia kr i 2021

De fortsat høje fragtrater på containermarkedet får Jefferies til at opjustere forventningerne til Maersks indtjening for 2021. Investeringsbank estimerer et helårs driftsresultat på 14,47 mia. dollar - eller 90 mia. kr.
AF RITZAU FINANS

A.P. Møller - Mærsk får løftet sit kursmål med 500 kr. til 16.500 kr. af finanshuset Jefferies, der blandt andet henviser til, at fragtraterne har været modstandsdygtige efter det kinesiske nytår.

Det skriver Jefferies i en dugfrisk analyse.

Jefferies venter et exceptionelt første kvartal for Mærsk med en EBITDA-indtjening, der vil blive på 4,2 mia. dollar, hvilket er 1,5 mia. dollar større end rekorden i fjerde kvartal sidste år.

Finanshuset venter dog, at indtjeningen vil toppe i første kvartal.

Estimaterne for 2021 er også blevet revideret af Jefferies, der nu venter, at Mærsk vil levere en EBTIDA-indtjening på 14,47 mia. dollar sammenlignet med tidligere estimat på 10,55 mia. dollar.

Til gengæld ventes EBITDA-indtjeningen i 2022 at falde med 33 pct. til 9,7 mia. dollar. Jefferies fremhæver dog, at en ændring på 5 pct. i fragtraterne ændrer Mærsks EBITDA-indtjening med 1,3 mia. dollar.

Oprevideringen for i år forklares med, at fragtraterne har været modstandsdygtige efter det kinesiske nytår, og det ventes også at holde det høje niveau i andet kvartal.

De rekordhøje fragtrater ventes at komme ned igen, når containerefterspørgslen ventes at blive normaliseret i tredje kvartal i år og når flaskehalsene og kapacitetsbegrænsningerne aftager.

Den største risiko for sektoren er ifølge finanshuset en bølge af nye skibsordrer, der næsten har fordoblet ordrebogen til 15 pct. af flåden. Derfor venter Jefferies nu i bedste fald et balanceret marked i 2023.

Mærsk er ifølge Jefferies et af få rederier, der ikke har bestilt nye skibe, idet selskabet prioriterer ekspansion af landbaseret containerlogistik, der er understøttet af en krigskiste på mere end 20 mia. dollar - svarende til cirka 50 pct. af markedsværdien.

Jefferies vurderer, at det danske rederi er undervurderet i forhold til den tyske konkurrent Hapag-Lloyd, og anbefalingen fastholdes derfor på "køb".

Mærsk handles ifølge Jefferies til 4,9 gange den estimerede EBITDA-indtjening i 2022 og Hapag-Lloyd handles til sammenligning til 8,1 gange, hvilket svarer til en præmie på 65 pct. i forhold til Mærsk.

På den baggrund sænker Jefferies sin anbefaling for det tyske rederi med to hak til "underperform" fra "køb".

Hapag-Lloyd steg 13 pct. efter opløftende prognoser

Scan Global: De lange container-kontrakter stiger med op imod 75 pct.

Maersks "krigskasse" til opkøb er fordoblet til 20 mia. dollar 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også