Olieprisen falder forud for OPEC+ møde om olieproduktionen

Ifølge Bloomberg News ventes Opec+ at mødes torsdag, hvor organisationen skal træffe en beslutning vedrørende lempelser af restriktionerne på olieproduktionen. Oliepriserne falder forud for mødet.
Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne dykker og bremser derved årets imponerende opsving og optimisme på oliemarkedet.

Faldet i oliepriserne er det dybeste fald registreret i 2021, og sker kun få dage inden Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, bedre kendt som Opec+, skal beslutte omfanget af olieforsyning, der skal returneres til markedet.

Det skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 62,99 dollar mod 64,89 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 59,93 dollar mod 61,78 dollar mandag eftermiddag.

Oliepriserne har siden coronavirussets greb om den globale økonomi været understøttet af produktionsnedskæringer fra Opec+, og senere har Saudi Arabien frivilligt strammet landets produktion yderligere.

Måske lempelser af restriktioner på vej

Ifølge Bloomberg News ventes Opec+ at mødes torsdag, hvor organisationen skal træffe en beslutning vedrørende lempelser af restriktionerne på olieproduktionen.

Forud for mødet har Saudi Arabien opfordret medlemmerne i Opec+ til at tage en forsigtig tilgang på trods af, at oliepriserne i en længere periode har været opadgående.

Faldet i oliepriserne kan ifølge Stephen Innes - chefstrateg for det globale marked hos Axi - muligvis være med til at understøtte Saudi Arabiens synspunkt.

"Det kan formentlig være med til at sætte overvejelser i gang hos Opec+ om en udbudsforøgelse på 500.000 tønder per dag i stedet for 1,5 mio. per dag", siger han til Bloomberg News.

Produktionsnedskæringerne fra medlemmerne i Opec+ lyder lige nu på omtrent 7 mio. tønder per dag eller 7 pct. af den globale olieforsyning.

Organisationen er den største aktør på det globale oliemarkedet med en samlet produktion, der dækker mere end 40 pct. af den globale efterspørgsel, skriver Bloomberg News.

Nordic American Tankers i stort plus i 2020 trods rødt fjerde kvartal 

Efter sorte tal i 2020 ser Hunter Group opløftet på tankmarkedet

Pilen peger på stærkt stigende oliepriser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også