ShippingWatch

Kulturborgmester vil have færre krydstogtskibe til København

Antallet af krydstogtskibe i Københvan skal barberes markant ned, mens der skal stilles strengere miljøkrav. Det mener kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Alt), der i et nyt politisk forslag vil have forvaltningen til at undersøge mulighederne.

Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i København, vil stille strengere miljøkrav til krydstogtskibe, der anløber Københavns Havn. | Foto: Emma Sejersen/Ritzau Scanpix

Københavns kultur- og fritidsborgmester,  Franciska Rosenkilde (Alt), vil med et nyt politisk forslag begrænse antallet af krydstogtskibe i København.

Det skriver kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning i en pressemeddelelse.

"Krydstogtturisme er langt fra bæredygtigt, og jeg mener ikke, turisternes økonomiske bidrag til byen opvejer den store negative klima- og miljømæssige belastning, som krydstogtskibene medfører," udtaler borgmesteren i meddelelsen.

Franciska Rosenkilde vil med forslaget have Borgerrepræsentationen til at pålægge Økonomiforvaltningen og andre relavnte forvaltninger at undersøge, om der er lovhjemmel til at fastsætte et loft for antallet af krydstogtskibe, der må anløbe Københavns Havn.

Samtidig skal forvaltningen undersøge, om der kan stille skærpede miljøkrav til skibene.

Resultaterne af undersøgelsen skal være på Borgerrepræsentationens bord inden sommerferien 2021, lyder det i meddelelsen.

Mere fra ShippingWatch

Singapore er på vej med et center for dekarbonisering

Havnemyndigheden i Singapore støtter et forslag om at etablere et center for dekarbonisering. Centeret skal skabe rammerne, hvor aktører kan koordinere og implementere løsninger, der kan være med til at reducere shippings CO2-udledning.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs