ShippingWatch

Maersk Drilling får borekontrakt i Ghana til 370 mio. dollar

Ultra-deepwater boringsskibet "Mærsk Venturer", der ejes af Maersk Drilling, skal bore efter olie ud for Ghanas kyst. Der er tale om en kontrakt til ca. 2,3 mia. kr.

Jørn Madsen, adm. direktør i Maersk Drilling. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Maersk Drilling har fået tildelt en boringskontrakt i Ghana til en værdi af 370 mio. dollar (ca. 2,3 mia. kr.)

Det skriver Mærsk Drilling i en meddelelse.

Det er olieselskabet Tullow Ghana, der har tildelt Mærsk Drilling kontrakten på ultra-deepwater boringsskibet "Mærsk Venturer", der skal bore efter olie ud for Ghanas kyst.

"Vi er glade for at få denne mulighed for at sikre en langvarig kontrakt for Maersk Venturer, da Tullow igen viser tillid til Maersk Drillings evne til at levere stabile og meget effektive operationer til deres store udviklingsprojekter i Ghana", siger Maersk Drillings adm. direktør, Jørn Madsen i meddelelsen.

"Det betyder også, at vi vil være i stand til at fortsætte vores arbejde med det ghanesiske samfund og lokale leverandører, der tidligere har bidraget til vores vestafrikanske operationer".

Varigheden af den endelige kontrakt ventes at blive omkring fire år. Efter planen starter projektet i andet kvartal i 2021.

Der er dog tale om en betinget kontrakt.

Maersk Drilling kommer til at offentliggøre en meddelelse, når den endelige kontrakt er indgået, hvor det vil fremgå, hvilke lovgivningsmæssige betingelser, som kontrakten er betinget af.

Equinor og Maersk Drilling overvejer deres medlemskab af magtfuld olielobby

Maersk Drilling indgår endelig kontrakt med Total

Maersk Drilling får kontrakt opsagt 

Mere fra ShippingWatch

Sidste uges bedste historier på ShippingWatch

Maersks position som verdens største er ved at lakke mod enden, Wärtsilä afskrev et af fremtidens brændstoffer, Ever Givens manager frygtede negativ omtale efter Suez-hændelse – alt sammen i en uge, hvor det også kom frem, at BW-dominerede Navigator overtager Ultragas i stor handel.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs