Maersk-konkurrent så vækst på 16 pct. i tredje kvartal

Containerrederiet Orient Overseas Container Line gik frem takket være bl.a. en stigning i de samlede volumener på 9,5 pct. til knap 1,5 mio. 20-fodscontainere (TEU), mens den gennemsnitlige indtægt på hver transporterede container ligeledes steg.
Foto: Thomas Lekfeldt/Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Lekfeldt/Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det Hongkong-baserede containerrederi Orient Overseas Container Line (OOCL), der konkurrerer med Maersk Lines, oplevede i sit tredje kvartal en vækst i omsætningen på 16,3 pct. til 1914 mio. dollar mod 1646 mio. dollar i samme periode af 2019.

Det fremgår fredag af koncernens regnskab for perioden fra juli til september.

Fremgangen blev skabt på baggrund af en stigning i de samlede volumener på 9,5 pct. til knap 1,5 mio. 20-fodscontainere (TEU), mens den gennemsnitlige indtægt på hver transporterede container steg med 6,2 pct.

Her var der underliggende fremgang på alle fire store ruter, men med størst vækst på den mindste af dem, den transatlantiske, som gik op med 22,6 pct. til cirka 142.000 TEU. På ruterne internt i Asien, der er de største for OOCL, var der et plus på 7,6 pct. til knap 831.000 TEU, mens sejladsen over Stillehavet voksede med 11,1 pct. til 586.000 TEU. Endelig gik transporten mellem Asien og Europa op med 6,9 pct. til 391.000 20-fodscontainere.

OOCL øgede i perioden sin fragtkapacitet med 5,5 pct. på årsbasis, men i perioden oplevede koncernen alligevel en øget loadfaktor på 3,1 pct.

I tredje kvartal oplevede Mærsks Ocean-forretning et fald i volumenerne på 3 pct., oplyste koncernen i sidste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også