Kuehne + Nagel viser vækst på alle områder

Den schweiziske speditør Kuehne + Nagel flyttede flere varer på alle forretningsområder og løftede toplinjen med 9 pct. i andet kvartal til 4,5 mia. schweizerfranc.
AF RITZAU FINANS

Kuehne + Nagel flyttede flere varer på alle forretningsområder og løftede toplinjen med 9 pct. i andet kvartal til 4,5 mia. schweizerfranc. Længere nede i regnskabet var der dog ikke helt så meget fremgang i indtjeningen.

Vækstraterne, målt i mængden af fragtede varer, var på 7,7 pct. inden for søfragt og hele 18 pct. for luftfragten i første halvår, mens der også var travlere i vejtransporten og inden for logistikløsninger.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Til gengæld voksede Kuehne + Nagels driftsindtjening kun 3,1 pct. før af- og nedskrivninger, og resultatet før skat viste kun en vækst på 2,5 pct. til 248 mio. franc.

"Resultaterne for første halvår af 2017 er et tydeligt bevis på vores vækstorienterede forretningsstrategi samt effektiv omkostningsstyring, som giver os mulighed for at modstå det løbende pres på marginerne inden for sø- og luftfragt," udtaler K+N-direktør Detlef Trefzger i regnskabet.

Han lover fortsat fokus på volumenvækst i andet halvår, mens han også bemærker en positiv udvikling i indtjeningen inden for transport over landjorden samt de mere skræddersyede logistikløsninger for kunderne.

DSV-direktør nedtoner effekt af nye containeralliancer 

Panalpina køber den danske speditør Carelog 

Kuehne + Nagel leverer lavere driftsoverskud end ventet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også