STX forsøger at bremse amerikanske kreditorer

Sydkoreas 4. største værftsgruppe STX har ansøgt de amerikanske myndigheder i Texas om konkursbeskyttelse, efter flere kreditorer har forsøgt at beslaglægge virksomhedens aktiver i USA. Det skriver avisen Wall Street Journal.

Mens værftsgruppen STX forsøger at afvikle sine oversøiske forretninger i USA, så forsøger kreditorer i USA at dække nogle af deres tab ved at beslaglægge virksomhedens aktiver i USA.

Indtil videre er det dog lykkedes STX og Yoon Keun Jang, administrator for STX’s sydkoreanske konkurssag, at bremse kreditorerne, idet dommeren, Jeff Bohm, fra den amerikanske konkursdomstol har bevilliget STX et midlertidigt tilhold mod kreditorerne.

Ifølge Yoon Keun Jang drejer en del af sagen sig om STX's aftale med Teekay Tanker Ltd. som er noteret ved børsen i New York, hvilket fremgår af retsakterne, som Wall Street Journal referer til.

STX blev i 2013 hyret til at bygge fire olietankere til Teekay Tanker, men fordi STX ikke formåede at levere fartøjerne, blev Teekay Tankers tildelt 32 mio. dollars i en voldgiftssag. Nu forsøger Teekay Tankers så at hente en del af de penge hjem ved at beslaglægge nogle af STX’s amerikanske aktiver

STX har derfor begæret om, at de amerikanske myndigheder placerer virksomheden under en såkaldt chapter 15-beskyttelse, som er den del af amerikansk erhvervsret, som omhandler håndteringen af firmaers insolvens på tværs af landegrænser. Lykkes det, vil STX samtidig være beskyttet af den amerikanske konkurslovgivning, som forhindrer kreditorer i at sagsøge STX eller beslaglægge deres aktiver i USA.

STX gik tilbage i maj i betalingsstandsning og forsøger på nuværende tidspunkt at afhænde både deres værft i Sydkorea og deres franske værft, hvor de producerer krydstogtskibe.

Virksomheden havde i 2014 et tab på 1,2 mia. dollars, mens tabet sidste år var på 284,4 mio. US dollars, hvilket blandt andet skyldes investeringer i et eksisterende og konstruktionen af et nyt kinesisk værft. 

STX Offshore kæmper med stribevis af søgsmål

13 års ordre-lavpunkt for koreanske storværfter 

Koreas storværfter har mistet tusindvis af ansatte i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også