Glencore leverer laveste overskud i fem år

Glencore har leveret sit laveste halvårsoverskud, siden selskabet blev noteret på Børsen i London for fem år siden. Selskabet er presset af faldende priser på råvarer og kæmper for at reducere sin gæld.
Foto: Urs Flueeler/AP/Polfoto
Foto: Urs Flueeler/AP/Polfoto
AF RITZAU FINANS

Råvarekæmpen Glencore falder til bunds blandt de europæiske aktier onsdag, efter at selskabet har præsenteret det laveste halvårsoverskud, siden det blev børsnoteret i London for godt fem år siden.

Selve resultatnedgangen var dog forudset af analytikerne, men samtidig lagde Glencore-ledelsen også op til yderligere nedbarbering af gælden i selskabet, hvilket på længere sigt er en god ting, men på lidt kortere sigt måske udskyder udsigten til, at der igen kan blive udbetalt udbytte.

Glencore vil skære 500 mio. dollar yderligere af sin gæld i forhold til det tidligere mål, så den post ved udgangen af året skal være reduceret til 16,5 mia. dollar, fremgår det af onsdagens regnskab, skriver Bloomberg News.

I første halvår leverede Glencore et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 4,0 mia. dollar mod ventet 3,9 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

På bundlinjen gav det et justeret nettooverskud på 300 mio. dollar mod ventet 254 mio. dollar blandt analytikerne. Det er de kraftigt faldende råvarepriser, der satte ind sidste år, som har presset Glencores resultater hårdt og sendt selskabet ud i en hård kamp for at reducere sin gæld.

"Minesektoren er fortsat i frasalgsmodus, forsøger fortsat at få styr på balancerne. De gør meget mere arbejde for at reparere på deres balance end mange af konkurrenterne, vil jeg sige," siger Colin Hamilton, der er analytiker hos australske Macquarie, til Bloomberg News.

Glencore-aktien falder med 4,9 pct. til 180,45 pence på børsen i London onsdag eftermiddag.

Råvarekæmpe vil sælge australsk kul-enhed

Glencore nedskriver og sælger fra

Pressede mineselskaber må spænde bæltet ind igen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også