Erria nedjusterer oven på afvikling af projekter

Erria går tilbage på bundlinjen på grund af projekter, som shippingselskabet er i færd med at afvikle. Det skete på trods af, at omsætningen steg i de første seks måneder af 2016.
Foto: Erria A/S
Foto: Erria A/S
AF RITZAU FINANS

Shippingselskabet Erria har oplevet tilbagegang på bundlinjen som følge af projekter, som selskabet er i gang med at afvikle. Det fremgår af Errias regnskab for årets første seks måneder.

Koncernens omsætning steg ellers i halvåret til 40,0 mio. kr. fra 39,2 mio. kr. i samme periode af 2015.

"Den stigende omsætning skyldes tilgang af transhipment-opgaver, hvor Erria positionerer skibe fra værfter i Kina til købers hjemland. Erria Container Service udvikler sig igen i en positiv retning," fremhæver selskabet i regnskabet.

Samtidig må Erria notere et nettounderskud på 1,2 mio. kr. i årets første seks måneder mod et marginalt overskud på bundlinjen på 160.000 kr. i tilsvarende periode sidste år.

"Tilbagegangen i det samlede resultatet skyldes afvikling af igangværende projekter, herunder tilpasning af Consulting-organisationen," forklarer adm. direktør Henrik N. Andersen i en kommentar til regnskabet.

Consulting rådgiver og fører tilsyn i forbindelse med nybygning, ombygning og reparation af skibe. Divisionens omsætning udgjorde i første halvår 2016 i alt 9,2 mio. kr. mod 10,0 mio. kr. året før.

Errias Container Service-enhed udvikler sig til gengæld igen i en positiv retning.

Erria nedjusterer imidlertid forventningerne til regnskabsåret 2016. Selskabet venter nu en omsætning i niveauet 70-75 mio. kr., og at der realiseres et EBITDA i niveauet -1 til -3 mio. kr. mod en tidligere forventet omsætning på 75-85 mio. kr. samt et EBITDA på 1-3 mio. kr.

Erria ryger i rødt i tredje kvartal

Erria og Dong indleder nyt samarbejde om offshoreskibe

Erria er nu helt ude af Uni-Tankers

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også