Halliburton ramt af markedsfald i Nordamerika

Det amerikanske olieserviceselskab Halliburton mærkede for alvor smerten af et presset marked i andet kvartal, hvor de lave oliepriser gjorde særligt det nordamerikanske hjemmemarked til et ømt punkt.
Foto: David Zalubowski/AP/POLFOTO
Foto: David Zalubowski/AP/POLFOTO
AF RITZAU FINANS

Halliburton mærkede for alvor smerten af et presset marked i andet kvartal. Her gjorde især det nordamerikanske hjemmemarked ondt.

Derfor blev et overskud i andet kvartal sidste år vendt til et minus på bundlinjen i april, maj og juni i år, hvor de fortsættende aktiviteter gav et justeret tab per aktie på 0,14 dollars.

Det var dog ikke helt så slemt, som analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet. Her var konsensus et tab på 0,19 dollars per aktie.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

"Med faldende oliepriser over de seneste par år har det været lidt blodigt, særligt i olieservice og boresektoren. Det er stadig et meget hårdt miljø," siger Doug Edman, der er investeringsdirektør hos Brandes Investment Partners, til Bloomberg News.

Halliburtons omsætning i Nordamerika faldt i andet kvartal med 15 pct. fra første kvartal til 1,5 mia. dollar, og samlet set omsatte selskabet for 3,84 mia. dollar - et fald fra 4,2 mia. dollars i første kvartal og 5,92 mia. dollars i andet kvartal sidste år. Salget var dog stadig en spids over analytikernes forventninger om en omsætning på 3,76 mia. dollars.

"Vores resultater i andet kvartal viste modstandsdygtighed mod endnu et udfordrende kvartal markeret med lave aktivitetsniveauer og fortsat prispres over hele kloden," siger Dave Lesar, der er administrerende direktør hos Halliburton, i regnskabet.

Amerikansk oliegigant inkasserer milliardtab 

Hed firmaflirt koster oliegigant 23 mia kroner 

Fejlslagent opkøb kan koste Halliburton smæk på 3,5 mia dollars 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også