Opec: Efterspørgslen på olie vil stige næste år

Efterspørgslen på olie vil på verdensplan stige med omkring 1,2 mio. tønder per dag næste år, og det vil hjælpe med at skabe balance på oliemarkedet, vurderer Opec.
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
AF RITZAU FINANS

På verdensplan vil efterspørgslen på olie stige med omkring 1,2 mio. tønder per dag næste år, og det vil hjælpe med at skabe balance på oliemarkedet.

Det vurderer oliekartellet Opec i sin månedlige rapport, der udkom tirsdag eftermiddag, ifølge Dagens Næringsliv.

Ifølge mediet bygger oliegruppens forventninger om en højere efterspørgsel på, at den økonomiske udvikling er forbedret, og at bilkørslen og bilsalget vil stige i både USA og Kina. Det er dermed også uden for Europa, at efterspørgslen forventes at stige mest.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Organisationen, der består af 12 olieeksporterende lande, forventer, at olieudbuddet vil falde uden for medlemslandene.

Produktionsfaldet forventes dog at ramme i et langsommere tempo end i indeværende år, og Opec forventer, at olieudbuddet uden for organisationslandene kommer til at være 56,03 mio. tønder per dag i gennemsnit i år, hvilket er et fald fra 56,40 mio. tønder. Næste år forventes udbuddet uden for Opec at falde til 55,92 mio. tønder per dag i gennemsnit.

"Dermed vil markedsforholdene bidrage til at fjerne generelt overflødige olielagre i 2017," skriver Opec i rapporten ifølge Dagens Næringsliv.

Tirsdag eftermiddag stiger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med 3,5 pct. til 47,88 dollars, mens en tønde amerikansk WTI-olie stiger 3,1 pct. til 46,14 dollars.

Iran vil fordoble sin eksport af råolie 

Global Risk forudser lavere tempo for olieprisens optur 

IEA advarer mod stigende afhængighed af olie fra Mellemøsten 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også