Wärtsilä sælger totakts-forretning til kinesisk skibsbygger

Motorproducenten Wärtsilä sælger nu sin andel i motorproducenten Winterthur Gas & Diesel til en af Kinas største skibsbyggere, China State Shipbuilding Corporation (CSSL), som dermed bliver eneejer.

Finske Wärtsilä har nu gennemført salget af sin andel i den schweiziske motorproducent Winterthur Gas & Diesel. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Winterthur udvikler totakts-marinemotorer, som bliver solgt under Wärtsilä-navnet og licensproduceret på fire forskellige lokationer. Winterthur var indtil i dag ejet 70 pct. af det kinesiske skibsbyggerkonglomerat China State Shipbuilding Corporation (CSSL), imens Wärtsilä sad på de resterende 30 pct. Nu har CSSL opnået fuldt ejerskab.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

"Med transaktionen af aktierne vil vi være i stand at etablere et endnu tættere samarbejde med et af de ledende, globale skibsbyggerkonglomerater, CSSL, hvilket gør os i stand til at accelerere udviklingen af pålidelige, effektive og innovative totakts low speed-motorer," siger Martin Wernli, CEO i Winterthur Gas & Diesel, i en anden pressemedelelse.

Det schweiziske selskab vil blive ved med at samarbejde med Wärtsiläs servicenetværk.

Salget har været undervejs siden januar 2015, og i dag skriver Wärtsilä, at værdien af transaktionen "ikke er signifikant". Wärtsilä tager nedskrivninger for 59 mio. euro i andet kvartal 2016, hvoraf 21 mio. euro stammer fra salget af Winterthur.

Wärtsila-chef om motorfusk: Nu skal vi bevise vores værd

Wärtsilä dulmer krisen med krydstogtskibe

Wärtsilä slipper for erstatningskrav i sag om testfusk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også