Samsung vil skære 1500 ansatte fra i år

De sydkoreanske værfter kommer med redningsplaner på stribe. Samsung vil reducere arbejdsstyrken med 1500 i år og flere de kommende år, mens ledelsen går 30 pct. ned i løn, skriver Korea Herald.
Foto: Erria
Foto: Erria

Samsung Heavy Industries har præsenteret detaljerne i værftets plan for at komme på benene igen. I løbet af i år vil værftet blandt andet skære i antallet af medarbejdere, hvor 1500 ansatte gennem et pensionsprogram vil miste deres job. Flere står over for de samme udsigter de kommende år, skriver Korea Herald.

Samtidig skal ledelsen fra juli måned gå 30 pct. ned i løn. Samsung Heavy har tidligere peget på de forskellige tiltag til en værdi af 1,27 mia. dollars. Det indebærer også salg af aktiver, mens værftet på sigt vil suspendere en del af sine produktionsfaciliteter som en reaktion på de faldende ordrer på nybygninger.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Lignende tiltag bliver taget på de andre to sydkoreanske værfter Daewoo og Hyundai. Senest har størstedelen af de ansatte på Daewoo stemt for at strejke. Medarbejderne tager en alt for stor del af læsset i rekonstruktionen af værftet, mener fagforeningerne. Det fik kreditorerne til at advare om et kollaps i hele redningsplanen, hvis de ansatte gør alvor af strejkevarslen.

Sydkoreas præsident: Værftskrisen truer hele økonomien 

Verdens tre største værfter skal bruge mere end syv mia dollars 

Koreanske værfters gæld overstiger flere hundrede milliarder 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også