Uskadte canadiske faciliteter presser oliemarkedet

De canadiske steppebrande er ikke længere en trussel mod verdens største oliedepot. Oliepriserne igen på vej ned.
Foto: POLFOTO/AP/Jason Franson
Foto: POLFOTO/AP/Jason Franson
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne er igen på retræte, efter at de canadiske steppebrande ikke længere truer olieinstallationer.

"Brandene har ikke forårsaget nogen større skader på energifaciliteter, og så snart den risikofaktor forsvandt, var der potentiale for, at priserne begyndte at finde tilbage i en nedadgående trend. På kort sigt er der en temmelig god årsag for olie til at falde tilbage i nærheden af 40 dollars per tønde. Det vigtigste parameter i denne uge er de amerikanske lageropgørelser," siger analytiker Angus Nicholson fra IG Ltd. i Melbourne til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 43,65 dollars mod 44,35 dollars mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 43,30 dollar mod 43,90 dollar mandag eftermiddag.

På guldmarkedet er fokus rettet ind mod udviklingen på valutamarkedet. De sidste par dages styrkelse af dollar har ramt priserne på de ædle metaller, idet afregningen primært foretages i dollar.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Modsat trækker fredagens svage arbejdsmarkedsrapport, der indikerer lavere rente i længere tid fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Tirsdag morgen koster en ounce guld 1264 dollars mod 1267 dollars mandag eftermiddag.

Industrimetallerne ligger fortsat underdrejede efter markante prisfald over de seneste dage.

"Råvarerne blev stærkt solgt i takt med, at dollar styrkedes, og bekymringerne om den kinesiske efterspørgsel genopstod. Faldet i den kinesiske import i april har hjulpet med til at sende industri-metallerne lavere," vurderer Australia & New Zealand Banking Group i et notat tirsdag ifølge Bloomberg News.

Et ton kobber koster tirsdag morgen 4648 dollars mod 4658 dollars mandag eftermiddag.

Løbsk gigantbrand truer verdens største oliedepot 

Ikke siden 1954 er der fundet så lidt ny olie 

Oliekollaps når nye højder i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu