Maersk Oil kunne ikke undgå røde tal på bunden

De laveste oliepriser i mere end ti år undgik ikke at ramme indtjeningen i Maersk Oil, der igen havde stor tilbagegang i resultaterne i første kvartal.
AF RITZAU FINANS

Det markante fald i olieprisen kunne ikke undgå at ramme indtjeningen i Maersk Oil, der igen havde stor tilbagegang i resultaterne i første kvartal.

Driftsindtjeningen i A.P. Møller-Mærsks oliedivision, målt før af- og nedskrivninger (ebitda), var dog noget større end forudset i første kvartal, da den endte på 421 mio. dollars mod en markedsprognose på 299 mio. dollars.

Omsætningen i oliedivisionen faldt desuden i kvartalet til 1032 mio. dollars fra 1433 mio. dollars i første kvartal fa 2015, og på bundlinjen dykkede Maersk Oil til et underskud på 29 mio. dollars mod et plus på 208 mio. dollars sidste år.

Ifølge Ritzau Estimates var der blandt analytikerne ventet en omsætning på 1017 mio. dollar og et underskud på 58 mio. dollar.

Maersk Oil, der blandt andet er aktiv i Danmark, Storbritannien, USA, Qatar og Algeriet, producerede 350.000 tønder olie og gas per dag i kvartalet - det meste i mange år og langt højere end de ventede 316.000 tønder ifølge Ritzau Estimates.

De blev til gengæld kun solgt til 34 dollar per tønde i snit, et fald i forhold til de 54 dollar per tønde, der var markedsprisen et år tidligere.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

I 2016 forudser Maersk Oil nu at kunne ramme omkring et nulresultat på bundlinjen (nopat), hvis oliepriserne holder sig omkring 40 til 45 dollars per tønde. Tidligere regnede divisionen med et underliggende underskud, men mulighed for et nulresultat ved oliepriser mellem 45 og 55 dollars per tønde.

Analytikerne venter ifølge Ritzau Estimates et 2016-underskud i divisionen på 144 mio. dollars.

Samtidig øges produktionsforventningen fra 315.000 tønder olie dagligt til mellem 320.000 og 330.000 tønder.

I 2015 tjente Maersk Oil 435 mio. dollars underliggende, men store nedskrivninger betød, at det rapporterede resultat var et underskud på 2,1 mia. dollar efter skat.

Maersk Line overrasker med plus i første kvartal 

Uenighed for milliarder før skæbnedag i Maersk 

Medie: Maersk står til at genvinde oliefelt i Qatar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også