Brasiliansk minegigant vender minus til milliardoverskud

Den brasilianske minekoncern Vale har klaret sig bedre end forventet i første kvartal. Overskuddet er 400 mio. dollars højere, end analytikerne havde regnet med.
Foto: Vale
Foto: Vale
AF RITZAU FINANS

Den brasilianske minekoncern Vale, der udvinder en lang række af råvarer, har haft fremgang i første kvartal, og resultaterne overrasker aktieanalytikerne positivt.

Højere priser på særligt jernmalm og højere produktion fra Vales miner betød, at selskabets driftsoverskud steg med 400 mio. dollar til 2 mia. dollar, skriver Bloomberg. Det var bedre end ventet blandt analytikerne, der havde ventet et overskud på 1,5 mia. dollar.

Regnskabet viser desuden, at Vales investeringer er faldet markant det seneste år. I første kvartal sidste år lød investeringerne på 2,2 mia. dollar, mens de et år senere er nede på 1,45 mia. dollar. Det følger en generel trend i minesektoren, hvor de store koncerner holder igen med udvidelser og udbygninger.

På bundlinjen lød overskuddet på 1,8 mia. dollar, hvor den tilsvarende post lød på et minus på 3,2 mia. dollar i samme kvartal året før.

Vale har hovedsæde i Rio de Janeiro i Brasilien og beskæftiger knap 75.000 på verdensplan.

Australsk mineselskab leverer bedre end forventet

Vale sælger stor aktiepost i brasiliansk stålfirma

To minegiganter overvejer nyt samarbejde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også