DSV fastholder 100 storkunder fra UTI efter fusion

DSV er lykkedes med få tilsagn fra 100 af UTI Worldwides største kunder om, at de bliver efter fusionen i januar, fortæller topchef Jens Bjørn Andersen i et interview med Bloomberg News.
Foto: Gorm Olesen/POLFOTO
Foto: Gorm Olesen/POLFOTO
AF RITZAU FINANS

Det er lykkedes for det danske transport- og logiskselskab DSV at få tilsagn fra 100 af UTI Worldwides største kunder om, at de bliver efter fusionen i januar, fortæller topchef Jens Bjørn Andersen i et interview med Bloomberg News.

Netop at holde fast på det amerikanske selskabs kunder var en prioritet for DSV, og topchefen fortæller, at tilbagemeldingerne fra UTI's største kunder har været positive:

"Men vi ved også, at de forventer, at vi leverer. Vi har mødtes med dem for at præsentere vores sag og fortalte dem - i al beskedenhed - at vi mener, at det nye, sammenlagte selskab vil være i stand til at yde en bedre service for dem," siger han til Bloomberg News.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Han tilføjer, at arbejdet med fusionen indtil videre går godt og ikke har budt på nogen ubehagelige overraskelser, men at det er vigtigt at understrege, at UTI var et selskab i bekneb, da det blev overtaget. Det var DSV dog fuldt ud klar over, fastslår Jens Bjørn Andersen.

Han gentager også budskabet om, at DSV formentlig vil være klar til at foretage aktietilbagekøb igen i 2017 som følge af lavere gæld.

Det danske transport- og logistikselskab har betalt 9,5 milliarder kroner for UTI Worldwide og regner med at kunne spare 1,5 milliarder kroner om året inden for de næste tre år på synergieffekter, men for at nå den målsætning har selskabet samtidig sat 1,5 mia. kr. af til integrationsomkostninger.

DSV-direktør håber på næste opkøb i 2018 

DSV-direktør: Søfragt bliver et hestemarked i 2016  

Nu starter DSV's finkæmning af amerikansk opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også