Semco Maritime indgår mandskabsaftale med Statoil

Danske Semco Maritime skal de næste fire år stille personale til rådighed til Statoils anlæg med option på yderligere nogle år. Aftalen understreger selskabets stærke position i presset offshoremarked, siger adm. direktør for Semcos Maritime Norge.

Semco Maritimes afdeling i Norge er blevet tildelt en ny rammeaftale om levering af mandskab til Statoil. Med aftalen kommer flere forskellige fagmedarbejdere i spil både på land og offshore til Statoils installationer og landanlæg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet torsdag eftermiddag. I en tid med svære markedsvilkår for offshoreindustrien og ikke mindst leverandørerne til den, er aftalen strategisk vigtig for selskabet, siger Margunn Njå, der er leder af operation support i Semco Maritime Norge.

"Aftalen rummer mulighed for, at Semco skal levere et betydeligt antal medarbejdere til Statoil i løbet af den kommende kontraktperiode, og vi er derfor meget glade for at blive tildelt aftalen i et særdeles udfordrende marked."

Rammeaftalen gælder foreløbig for en periode på fire år, men der er option på en forlængelse på yderligere fire år.

"Vi vandt denne kontrakt som et direkte resultat af vores strategi med at fokusere på vores kerneforretning samtidig med, at vi har konsolideret vores aktiviteter i Norge," siger Lars Skov, adm. direktør i Semco Maritime Norge.

Semco vinder ombygning af Maersk Drillings nye boligrig 

Danfoss Semco på vej med nyt rekord-resultat 

Olieprisen torpederede Semcos Singapore-drøm 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også