Olie stiger efter iransk støtte til olieplan

Råvaremarkederne har fokus på olien, hvor samtaler mellem flere store producenter om produktions fastfrysning følges tæt.
Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne fortsætter op, efter at Iran har udtrykt støtte til et forslag fra Saudi-Arabien og Rusland om at fryse produktionen på det rekordhøje niveau fra januar - uden dog direkte at indvillige i at bremse landets egen produktion.

Qatar, Rusland, Saudi-Arabien og Venezuela blev tirsdag enige om at fastfryse produktionen på niveauet fra den 11. januar. Enigheden forudsætter dog, at andre producentlande deltager. Og her er knasten Iran, der har stor interesse i at skrue op for produktionen.

"Markedet er ved at revurdere risiciene i øjeblikket. Der er ingen forventning overhovedet til, at Iran vil bremse eksporten. Indtil vi ser de grundlæggende forbedringer, kommer vi ikke til at få en bæredygtig stigning i priserne," vurderer senior råvarestrateg Daniel Hynes fra Australia & New Zealand Banking Group i Sydney over for Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 35,10 dollars mod 34,10 dollars ved 17-tiden onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 31,30 dollars mod 30,50 dollars onsdag eftermiddag.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

På guldmarkedet handler markedet sidelæns. Fokus er på referatet fra den amerikanske centralbanks pengepolitiske komites seneste møde. Her udtrykte Federal Open Market Committee bekymring for, at faldet i råvarepriserne og uroen på de finansielle markeder i stigende grad udgør en risiko den amerikanske økonomi.

Det indikerer, at de estimerede renteforhøjelser fra Federal Reserve er udsat et stykke tid, hvilket trækker guldpriserne op.

Men samtidig giver referatet anledning til en reduktion i risiko-aversionen, hvilket lægger pres på prissætningen i guldmarkedet. En troy ounce guld koster torsdag morgen 1208 dollar mod 1210 dollar onsdag eftermiddag.

Blandt industrimetallerne er kobber påvirket af de stigende oliepriser, der smitter af i de andre råvaremarkeder. Torsdag morgen koster et ton kobber 4567 dollars mod 4540 dollars onsdag eftermiddag.

Moody's: Ingen lyspunkter for verdensøkonomien de kommende år 

Danske Bank: Olieaftale sender prisen endnu længere ned 

Statoil: Markedet tidligst i balance om et halvt år

Rusland og Saudi-Arabien vil fastfryse olieproduktionen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også