Jenny Braat, adm. direktør i brancheorganisationen Danske Maritime, sporer en vis nervøsitet blandt sine medlemvirksomheder i den danske værftsindustri og blandt udstyrsleverandører ved indgangen til 2016.

"Der er ingen tvivl om, at der for næste år er en større nervøsitet for det pres, der kommer fra Norge på grund af den norske krone. De norske værfter har både fået en nødhjælpspakke, men ikke mindst har de jo reelt fået en væsentlig konkurrencefordel i kraft af devalueringen på 22 procent. Det presser selvfølgelig de danske værfter, ikke kun inden for offshore, men de begynder i Norge at bevæge sig over på andre markeder, der kan brede sig som ringe i vandet," siger Jenny Braat til ShippingWatch.

Det er faldet i nybygninger, der har fået flere norske værfter til i højere grad at bevæge sig ind på reparation og vedligeholdelse, som rammer hele industrien. En udvikling, som adm. direktør på Orskov Yard, Christina Ørskov, for nylig gav udtryk for, og som allerede nu synes mærkbar.

Norsk hjælpepakke

Den norske værftsindustri beskæftiger omkring 25.000 mennesker. Siden årsskiftet er ordrebøgerne på landets værfter faldet markant, og det er især offshoreværfterne, der er ramt af den massive nedtur i de globale offshoremarkeder. Derfor vedtog den norske regering tidligere i år en hjælpepakke til en værdi af 650 millioner norske kroner.

Støtten skal bl.a. anvendes til at styrke vedligehold og opgradering af forskningsfartøjer og skibe i det norske søværn, ligesom Norges regering har afsat penge til grøn skibsfart.

Efter et 2015, der ifølge Jenny Braat har været rigtig fornuftigt både for danske værfter og ikke mindst for leverandørerne, kan 2016 blive et overgangsår.

"Vi har en stærk tro på, at når vi kommer frem på den anden side af 2016, vil det se lysere ud igen. Både i forhold til forventningerne om stigende oliepriser, ligesom der for eksempel vil være nogle af de kommende miljøkrav til rederne, som træder i kraft, og som får effekt for hele værfts- og udstyrsbranchen."

Hun mener, at den danske stat og kommuner bør sætte gang i en opgradering af de mange færger i Danmark, hvor en stor del på dem ifølge Braat "på ingen måde" lever op til de miljøkrav, der gælder for den almindelige flåde. Det kunne også være nybygninger nogle steder.

Danske færger

"Man kunne godt forestille sig, at den danske stat sætter nogle af disse mange projekter i spil i denne her overgangsperiode, ligeså vel som Marinehjemmeværnet har 30 skibe, der også skal repareres og vedligeholdes."

Danmark har 69 færgeruter, der primært er offentligt-ejede.

"Hvis Danmark gerne vil være på forkant og være et grønt land, kunne vi virkelig bidrage til at nedbringe CO2 og andre former for emissioner ret voldsomt. Nogle af de færger, vi taler om her, har en forfærdelig høj gennemsnits- og levealder og vedligeholdelsestilstand. Det har faktisk været påpeget i en tidligere vækstplan for det blå Danmark, at statens skibe skulle bruges som demonstrationsplatforme. Det har man mildt sagt ikke været særligt gode til, mens Norge er i fuld gang med at udbyde opgaver over en bred front for at skabe aktiviteter i denne her periode eller 2016, som måske ikke ser helt så lys ud," siger Jenny Braat.

Udstyrsleverandørerne

Danske værfter og udstyrsleverandører havde et stærkt 2014, hvor et af fundamenterne for begge brancher er den stadigt voksende danske handelsflåde. For værfterne under ét viste resultatet et plus på 53 procent i 2014 i forhold til året før.

Søfartsstyrelsen offentliggjorde for nylig en analyse af beskæftigelse og produktion i det blå erhvervsliv, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet. Inden for udstyr, dvs. underleverandører til bygning og udrustning af skibe, viste analysen en produktivitetsvækst på i gennemsnit 6,5 procent i perioden 2001-2011. Det er markant mere end de øvrige erhverv i den danske maritime klynge.

Christina Ørskov: 2016 ser dystert ud for værfterne   

Så mange beskæftiger det blå erhvervsliv i Danmark 

Udenlandske kunder trækker vækst hos Karstensens

Norsk støtteordning vil ramme danske leverandører 

Ny dok i Thyborøn optrapper kamp om offshore-kunder