Analytikere kvitterer for DSV's milliardopkøb

Siden transport- og logistikkoncernen DSV fredag annoncerede opkøbet af den amerikanske konkurrent UTI Worldwide for 9 mia. kr., har aktieanalytikerne stået i kø for at hæve kursmål for DSV-aktien.
Foto: PR-foto/DSV
Foto: PR-foto/DSV
AF RITZAU FINANS

DSV's milliardopkøb af den amerikanske konkurrent UTI Worldwide er blevet vel modtaget af aktieanalytikerne, hvoraf flere har hævet kursmålet for aktien efter opkøbet til 9 milliarder kroner.

DSV overtager godt nok - hvis handlen bliver godkendt af aktionærer og konkurrencemyndigheder - et selskab i ringe forfatning, men der virker alligevel til at være en bred enighed om, at den danske koncern vil være i stand til at vende udviklingen.

Det har DSV blandt andet vist ved tidligere handler, hvilket man senest har set ved opkøbene af hollandske Frans Maas i 2008 og ABX Logistics i 2008.

DSV har selv meldt ud, at det to år efter opkøbet vil være i stand til at løfte indtjeningen per aktie, mens selskabet på mellemlang sigt regner med at kunne løfte overskudsgraden i UTI Worldwide til DSV-niveau.

"Vi venter, at DSV vil lykkedes med at få vendt den negative udvikling i UTI, og at DSV med tiden vil lykkedes med at få indtjeningsmarginen i UTi - og det nye samlede DSV - op på niveau med DSV’s nuværende," skriver aktieanalytiker Jesper Christensen fra Alm. Brand Markets i en analyse.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Derudover rykker opkøbet DSV op blandt de største på markedet for luft- og søfragt, mens UTI Worldwide også har aktiviteter inden for vejtransport i USA, hvor DSV indtil videre kun har haft fokus på Europa.

"Opkøbet af UTI giver DSV adgang til det amerikanske marked for vejtransport, sætter det i stand til at tilbyde en bredere pakke af sammenhængende service til sine europæiske kunder og bidrager med en væsentlig portefølje af nye amerikanske kunder, som selskabet så kan sælge sin europæiske service til," lyder vurderingen fra senioranalytiker Frans Høyer fra Jyske Bank.

En lang række finanshuse har efter opkøbet løftet kursmålet for DSV-aktien. Største løft kommer fra Nordea, der har hævet sit mål for DSV-aktien 12 måneder ud i tiden med 55 kr. til 330 kr.

DSV-aktien er siden fredag steget med 9,1 pct. til 274,90 kr. Det er det højeste kursniveau nogensinde.

Kuehne + Nagel trodser valutamodvind og øger bundlinjen

Sådan vil Jens Bjørn Andersen skabe overskud i UTI 

DSV køber UTI Worldwide for 9 milliarder kroner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også