Seadrill dropper forsinket rig hos sydkoreansk værft

John Fredriksens Seadrill har opgivet kontrakten på en nybygget borerig på Hyundai Heavy Industries. Med annulleringen får Seadrill penge i banken i en kold tid for olieindustrien.
Foto: Seadrill
Foto: Seadrill

Seadrill har valgt at droppen kontrakte på en ny semisubmersible rig, som boreselskabet er ved at få bygget på det sydkoreanske værft Hyundai Heavy Industries. Det oplyser det John Fredriksen-ejede selskab i en meddelelse. Riggen blev bestilt under lidt andre omstændigheder end offshoremarkedet i dag står over for med lave oliepriser og manglende efterspørgsel hos olieselskaberne.

Sådan så situationen ikke ud i 2012, hvor ordren på den nye rig blev underskrevet. Værftet har imidlertid ikke kunne levere riggen til det aftalte tidspunkt, d. 31. december 2014, og derfor har Seadrill nu udnyttet retten til at trække sig fra aftalen. Ifølge selskabet selv har det 168 mio. dollar plus renteudgifter til gode fra Hyundai Heavy Industries som følge af den annullerede ordre.

Et træk, som blev hyldet af investorerne ved lukketid for børsen i Oslo tirsdag, hvor Seadrill steg med 7,1 procent til 55,55 norske kroner.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

I årets første halvår fik Seadrill et driftsresultat (EBITDA) på 651 millioner dollars, men det handler om at styre sine omkostninger og udgifter, understregede CEO Per Wulff i regnskabet:

"Vi fortsætter med at levere sikker og effektiv drift gennem andet kvartal. Vi høster fordelene fra vores spareprogram, som vi påbegyndte  i 2014, og nu fortsætter vi med øgede besparelser for 2015," skrev han:

"Seadrill er fortsat proaktive for at styre igennem den nuværende nedgangsperiode. Kontraktforhandlinger med vores kunder fortsætter, og vi har indgået aftaler med to skibsværfter om udsættelse. Vi tror, markedet vil forblive udfordrende gennem 2016."

Norsk offshore varsler fordobling i oplægning 

Odfjell Drilling får milliardkontrakt i hårdt marked 

Seadrill udsætter levering af nye rigge og skibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også