Oliegigant opdager nye oliefelter i Den Mexicanske Golf

Den mexicanske oliegigant Pemex, der er statsejet, har fundet nye oliefelter på relativt lavt vand i den sydlige del af Den Mexicanske Golf.

Den mexicanske oliegigant Pemex, der er statsejet, har fundet nye oliefelter på relativt lavt vand i den sydlige del af Den Mexicanske Golf.

Det skriver The Wall Street Journal, som citerer selskabets administrerende direktør, Emilio Lozoya, for fundet.

Ifølge Reuters, der har oplysningerne fra en selskabsmeddelelse, er olieopdagelsen gjort fire forskellige steder.

Lozoya forventer, at olieproduktionen fra de nyopdagede felter kan gå i gang i løbet af 16 måneder. Herefter vil der ifølge direktørens forhåbninger ikke gå lang tid, før der kan udvindes omtrent 200.000 tønder råolie om dagen, skriver The Wall Street Journal.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Selskabet selv forudser, at felterne kan indeholde olie i en mængde, der svarer til op til 350 millioner tønder råolie, hvilket ifølge The Wall Street Journal er det største oliefund for Pemex, Petróleos Mexicanos, i fem år.

Yderligere ventes det, at der fra de fire oliefelter kan udledes godt 4,8 millioner kubikmeter naturgas om dagen.

Pemex har monopol på olie- og gasproduktion i Mexico.

Dog har landet åbnet op for, at private og udenlandske virksomheder kan komme ind på energimarkedet.

100.000 job er røget på grund af olieprisfaldet 

Mexicansk energiplan skal skabe tre mio job 

Mærsk drosler ned i Den Mexikanske Golf 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også