Lav oliepris skærper konkurrencen i offshore

I Esbjerg er det ikke gået nogen forbi, at olieprisen er faldet en del. Det har også betydet en større kamp om ordrerne, der sendes i udbud.
Foto: PR.
Foto: PR.
AF DAN PETERSEN, RITZAU FINANS

Det er ikke kun de store selskaber på havet, der mærker til en lav oliepris. Bag kulissen oplever virksomheder som Esbjerg Maritime Service også en forskel.

Selskabet har en forretning bygget op om handel og produktion, hvor der med udgangspunkt fra den jyske vestkyst leveres forskellige løsninger til selskaber inden for offshore branchen.

"Vi har stabile og loyale kunder, men vi kan godt mærke, at der er krise i markedet, fordi olieprisen er faldet," fortæller Kenneth Sandal Hagelskjær, direktør i Esbjerg Maritime Service.

Det var sidste efterår, at prisen på olie begyndte at drosle gevaldigt ned. Siden har olieprisen hævet sig en smule igen, men den ligger stadig på et lavt niveau.

"Der er kommet færre opgaver i udbud - specielt fra olieselskaberne. Det skaber en større kamp om opgaverne," siger Kenneth Sandal Hagelskjær.

Olieselskaber gennemgår leverandører med tættekam 

Det vestjyske selskab har til gengæld været begunstiget af sin størrelse, da der ikke er mange faste omkostninger.

Der er således kun faste udgifter forbundet med de enkelte produktioner samt de knap 30 medarbejdere, der har deres arbejdsplads hos Esbjerg Maritime Service.

Selskabet har blandt andet spidskompetencer inden for fabrikation af stålkonstruktion til energiindustrien, ligesom vedligehold og reparationer af eksisterende udstyr er det.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Selvom Esbjerg Maritime Service endnu ikke har aflagt årsregnskab for 2014/15, som ifølge direktøren bliver et godt et af slagsen, kan selskabet allerede glæde sig over, at driftsoverskuddet i 2013/14 blev øget til 5,1 mio. kr. fra 2.349 kr.

"Vi bruger en masse kræfter på at udvikle og geninvestere. Vi har trods alt ikke nogen ejere, der skal have et afkast," forklarer Kenneth Sandal Hagelskjær.

Direktøren nævner, at markedet før har været gunstigt på grund af høje oliepriser, stor aktivitet inden for vindområdet og stor skibsaktivitet i Esbjerg. Det har givet mulighed for at vokse.

"Når vi tør have is i maven og bruge vores tjente penge på at stille flere ydelser til rådighed for kunderne, så har vi haft bedre mulighed for at vokse," påpeger han.

Esbjerg Maritime Service lukker indeværende regnskabsår 31. maj.

(RITZAU FINANS)

Statoil presser konsulenter på kontrakter 

Norsk Industri frygter olieprisen rammer hårdt 

Siem Offshore ramt af Nordsøens oliekrise 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også