Koreanske værfter hamstrer ordrer på kæmpeskibe

Verdens kommende flåde af kæmpestore containerskibe bliver i langt overvejende grad bygget på koreanske værfter. 19 ud af 21 ordrer på de store containerskibe afgivet i år er gået til Sydkorea.
Foto: CMA CGM
Foto: CMA CGM

De sydkoreanske værfter har et solidt tag i markedet for ULCV'ere (Ultra Large Container Vessels). I alt har Sydkoreas storværfter som Hyundai Heavy Industries og Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME) gaflet 19 ud af de 21 ordrer, som verdens containerredere i år har afgivet på kæmpeskibene på mere end 20.000 teu.

Det skriver Business Korea.

Alle de bestilte skibe er større end 20.000 teu. Samsung Heavy Industries udmærker sig ved at være særligt god til at få ordrerne i hus og er det værft i verden, der har bygget flest af de store containerskibene og det største skib, der nogensinde er bygget på 21.100 teu.

Ifølge Business Korea vil der blive indgået aftaler på bygning af 30 nye kæmpe containerskibe i resten af 2015.

De seneste bestillinger på kæmpeskibe er aflagt på DSME, der i sidste uge bekræftede, at værftet er i forhandlinger med en europæisk kunde om bestilling af kæmpeskibe. Udmeldingen kom efter rygter om, at Maersk Line skulle være i forhandlinger med værftet om bestilling af 11 nye kæmpeskibe på hver mere end 20.000 teu.

ULCV'ere presser markedet

Mens kæmpeskibene er godt nyt til værfterne, er de dårligt nyt for rederne, da de mange nye skibes indtog på verdenshavene fra 2017 og frem vil lægge yderligere pres på containerraterne og indtjeningen i branchen, der i forvejen har det hårdt.

"Industrien betalte en dyr pris for den kæmpe bestillingsbølge i 2006-2007, og nu, fire år efter Maersk brugte 3,8 milliarder USD på sin Triple E-serie, ser historien ud til at gentage sig selv, da mange rederier er på vej ind i - eller gør klar til at træde ind i - den nu ikke-særligt-eksklusive klub. Den eneste forskel denne gang er, at de driftsmæssige alliancer burde betyde, at ikke alle top-20 rederierne vil tage det store skridt," sagde Neil Dekker, director of container research hos Drewry i en analyse for nylig.

IUMI: Fire store farer for søforsikringsselskaber 

Drewry: Nyt udskilningsløb i containerindustrien 

SeaIntel: Kunderne har vundet over containerrederne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også