Brasilianske Vale øger produktion af jernmalm

Det brasilianske mineselskab Vale producerede i første kvartal 74,5 mio. tons jernmalm, hvilket var 4,9 pct. mere end i samme periode sidste år.
AF RITZAU FINANS

Trods et markant fald i efterspørgslen øgede den brasilianske minegigant Vale produktionen af jernmalm i første kvartal 2015 til 74,5 mio. tons. Det var 4,9 procent mere end samme periode sidste år. Det fremgår af produktionstal fra Vale, der er offentliggjort onsdag middag.

Produktionen på 74,5 mio. tons i de første tre måneder af 2015 var til gengæld mindre end forventningen blandt analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde regnet med en produktion på 78,7 mio. tons. Vale er ikke det eneste mineselskab, der øger produktionen. Også konkurrenterne har løftet produktionen med undtagelse BHP Biliton, som i dag sænkede den forventede produktion med omkring 20 mio. tons, hvilket dog ikke er nok til at rykke på de svage priser, lyder vurderingen.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

I denne måned advarede premierminister for Vestaustralien Colin Barnett ifølge Bloomberg om, at minekæmperne forfølger en forkert strategi i et marked, hvor dalende efterspørgsel fra Kina er problematisk.

"De (mineselskaberne, red.) burde omlægge noget af deres produktion og sende et signal til markedet om at, ja, vi vil tage højde for efterspørgslen på jernmalm, men vi har ikke tænkt os at oversvømme markedet," sagde Colin Barnett i april.

"Hvis Rio og BHP henvender sig til mig i fremtiden, vil de være nødt til at søge om tilladelse til at udvide deres projekter. Jeg siger måske 'ja', jeg siger måske 'nej'."

Minegigant skruer en smule ned for produktionen

Rio Tinto: Eksport af jernmalm falder 12 procent 

Vækst i Fortescues afskibninger af jernmalm  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også