Viking voksede på bundlinjen i 2014

Viking Life-Saving Equipment voksede både på omsætning og indtjening i 2014. Selskabet tilskriver væksten sin 2015-strategiplan.
Foto: Viking
Foto: Viking

Den Esbjerg-baserede leverandør Viking Life-Saving Equipment havde et godt år i 2014. Det fremgår af regnskabet, som netop er blevet offentliggjort.

Nettoomsætningen steg i 2014 til 1,72 milliarder kroner fra 1,61 milliarder kroner i 2013. Samtidig voksede resultatet til 136 millioner kroner i 2014 fra 108 millioner kroner fra 2013.

"Koncernen har i 2014 fortsat arbejdet med at implementere strategiplanen dækkende perioden frem til 2015. Strategiplanen fokuserer på profitabel vækst gennem udvikling af udvalgte markeds- og produktområder, og indtjeningen i 2014 har udviklet sig positivt. Koncernens resultat for 2014 ligger over niveauet for 2013 og anses som tilfredsstillende. Resultatet medfører sammen med en forsigtig udbyttepolitik en yderligere konsolidering af virksomheden," skriver selskabet i årsregnskabet.

Bedre fat på offshoremarkedet

Viking Life-Saving Equipment har 35 udenlandske datterselskaber og beskæftiger sig både inden for den maritime verden og offshorebranchen med udstyr som redningsflåder, redningssystemer, rednings- og beskyttelsesdragter og MOB-både. 2014 var et betydningsfuldt år for Viking Life-Saving Equipment netop på offshoreområdet, hvor selskabet mener at have slået mere hul på markedet.

Viking får kontrakt med Statoil på 36 platforme

I maj 2014 underskrev Viking Life-Saving Equipment nemlig en banebrydende aftale med den norske oliegigant Statoil om at vedligeholde og servicere sikkerhedsudstyr på 36 platforme i Nordsøen.

En såkaldt Offshore Safety Agreement, som virksomheden med et lignende koncept, Shipowner Agreement, i flere år har haft succes med hos transportskibe og til dels passagerskibe.

Om de aftaler sagde CEO Henrik Uhd Christensen i efteråret til ShippingWatch:

"De her aftaler har været brugt i mindre udstrækning i offshoresektoren, men når vi kigger på det her år, så har det generelt meget hurtigt vundet stor indpas," sagde han med henblik på, at selskabet først for et par år siden begyndte at tage rigtigt hul på offshore.

"Og vi kan ikke se noget til hinder for, at den høje penetrationsgrad, der har været på transportsiden, ikke skulle slå igennem på både offshore og passager."

Viking tættere på europæisk marked med ny fabrik 

Vikings CEO: Væksten tager af de kommende år 

Nu slår Viking hul på offshore 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også