Oliepris på laveste niveau i seks år

Tirsdag morgen ligger olieprisen på sit laveste niveau i seks år.
Foto: Gazprom
Foto: Gazprom
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne ligger på det laveste niveau i seks år tirsdag morgen. Det er på trods af advarsler fra Opec om, at oliepriserne kan nå 200 USD per tønde, hvis ikke investeringerne i produktionsapparatet bliver opretholdt.

Advarslen kom fra Opecs generalsekretær, Abdalla El-Badri, men markedet ignorerede ham, hvilket med al tydelighed viser oliekartellets dalende indflydelse på markedsssituationen.

"Forsyningerne er stadig hovedspørgsmålet. Vi er nødt til at se dem reduceret. Potentialet er stadig til stede for flere prisfald på kort sigt på grund af behovet for at se en reduktion i den løbende produktion. Efterspørgslen forbedres ikke hurtigt på grund af de faldende priser, og det tager et stykke tid før det sætter ind," siger råvareanalytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg.

Tirsdag morgen ligger futuren på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med udløb i marts i 48,30 dollar mod 48,90 dollar mandag eftermiddag.

Den amerikanske marts WTI-oliefuture handles samtidig i 45,25 dollar mod 46,10 dollar mandag eftermiddag.

Her er oliebranchens fem pejlemærker i 2015 

Saudikonges død giver mindre olieprisstignigner 

Opec til omverden: "Nu stopper I!" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også