OW Bunkers konkursbo venter store millionbeløb

Trecifrede million-beløb kan rulle ind til konkursboet i det krakkede OW Bunker, fortæller kurator John Sommer Schmidt til Børsen. Det kan komme simple kreditorer til gode.
Foto: Kasper Palsnov/Jyllands-Posten
Foto: Kasper Palsnov/Jyllands-Posten

Konkursboet for bunkerselskabet OW Bunker arbejder på højtryk for at skrabe penge sammen fra det krakkede selskab, og der kan være grund til ny optimisme hos kreditorerne, skriver Børsen.

"Vi har nogle finansielle kontrakter, hvor modparterne skylder os penge, fordi vi har ret til at sælge olie til en pris, fastlagt i efteråret 2014, hvilket er en høj pris i forhold til det nuværende prisniveau. Det er potentielt et aktiv, der måske kan blive til et trecifret millionbeløb, vi får i kassen," siger advokat John Sommer Schmidt til Børsen.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Han er sammen med advokaterne Søren Halling-Overgaard og Pernille Bigaard kurator i OW Bunkers konkursbo.

Udover det kommer salg af fysiske lagre af olie på både skibe og i tanke, hvor noget er pansat, og noget ikke er. Også det tegner til at kunne inddrive et trecifret millionbeløb til konkursboet, og dermed håber John Sommer Schmidt, at der også bliver penge tilbage til de usikrede kreditorer, når banker og advokater har fået deres, skriver Børsen.

OW Bunkers banker kræver milliarder af norsk selskab  

Samtidig forsøger kuratorerne i OW Bunkers omdiskuterede datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading, intenst på at få den lokale bunkerleverandør Tankoil Marine Services erklæret konkurs, fortalte Pernille Bigaard fra Plesner og kurator i OW Bunkers konkursbo i december til ShippingWatch.

Parløbet mellem Dynamic Oil Trading (DOT) og Tankoil Marine Services i Singapore anslås at have kostet op imod 150 mio. USD i kraft af de enorme kreditter, som OW Bunkers datterselskab ydede til den lokale bunkerleverandør.

Medie: Investorer jagter OW-toppens private formuer 

En af OW Bunkers største kreditorer sat til salg 

Redere indbetaler store beløb efter OW Bunker-krak  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også