Investorer forbereder kæmpekrav mod OW Bunkers ledelse

Ifølge ATP dækker 25 investorer sig ind i forhold til mulig fremtidig forsikringsdækning. Beslutningen om erstatningssag eller ej er ikke taget endnu, skriver Berlingske.
Foto: OW Bunker
Foto: OW Bunker

25 af Danmarks største institutionelle investorer har fremsendt et samlet krav på 803 mio. kr. til en række medlemmer af OW Bunkers ledelse, bestyrelse og mod kapitalfonden Altor. Men Ifølge ATP dækker 25 investorer sig blot ind i forhold til mulig fremtidig forsikringsdækning. Beslutningen om erstatningssag eller ej er ikke taget endnu, skriver Berlingske.

»Vi har anmeldt krav over for OW Bunkers ledelse i bred forstand samt virksomhedens bestyrelse. Derudover har vi også fremsendt krav til forskellige juridiske enheder i Altor. Det er den kreds, som i givet fald potentielt kunne være dækket af en forsikring,« siger ATPs underdirektør Claus Wiinblad til avisen.

»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har truffet endelig beslutning om at anlægge erstatningskrav eller ej. Fremsendelse af krav er alene en rent procesmæssig ting, som skal sikre, at vi ikke kommer til at stå i den situation, at forsikringen er forældet, den dag vi træffer beslutning om erstatningssag eller ej. Den proces, vi satte i gang i efteråret, er ikke afsluttet endnu, men vores advokater har anbefalet, at det er en god idé at fremsende kravene for en sikkerheds skyld.«

Forleden landede der et krav fra konkursboet efter OW Bunker på den tidligere topledelses bord på 654 mio. kr. Kravet var rettet mod tidligere topchef Jim Pedersen, to medlemmer af direktionen samt de to ansvarlige chefer for datterselskabet i Singapore Dynamic Oil Trading. Specialkurator Søren Halling-Overgaard har indtil videre og ifølge Berlingske vurderet, at der ikke kan rejses krav mod bestyrelsen.

OW Bunkers topledelse stævnes for 654 mio kroner 

Kuratorer jagter omstridt OW Bunker-selskab i Singapore  

Bagmandspolitiet anholder OW Bunker-chef 

Investeringsbank kan tabe 285 mio kr på OW Bunker 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også