OW Bunker indgiver konkursbegæring

Det kuldsejlede og børsnoterede danske bunkerselskab OW Bunker indgiver konkursbegæring, og virksomheden anmelder samtidig to ledende medarbejdere til politiet for bedrageri, oplyser selskabet fredag aften.
Foto: OW Bunker
Foto: OW Bunker

OW Bunker har fredag aften indgivet konkursbegæring. Det oplyser selskabet i en meddelelse fredag aften.

"Bestyrelsen beklager dybt, at det ikke har været muligt at finde en holdbar løsning for virksomheden," oplyser OW Bunkers bestyrelse, der samtidig meddeler, at to ledende medarbejdere i OW Bunkers datterselskab i Singapore en blevet anmeldt til politiet for bedrageri.

"Siden vores kreditter blev lukket onsdag er vores underliggende forretning eroderet markant. Derfor er det ikke muligt at redde den resterende del af forretningen. Det står nu klart, at nye kreditfaciliteter ikke kan opnås, ligesom salg af en virksomhed i løbende drift, going concern, ikke er en realistisk mulighed," oplyser OW Bunkers bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen i en meddelelse fredag aften:

"På vegne af hele bestyrelsen og ledelsen beklager vi dybt, at det er kommet så vidt vidt for selskabet, dets medarbejdere, aktionærer og forretningspartnere."

Hvordan kan OW Bunker have tabt 1,7 mia kr? 

OW Bunker oplyste natten til torsdag i denne uge, at ledende medarbejdere i OW Bunkers Singapore-baserede datterselskab Dynamic Oil Trading (DOT) har bedraget virksomheden for 125 mio. USD.

"Foreløbige undersøgelser tyder på et potentielt tab på omkring USD 125 mio. USD," oplyste OW Bunker i meddelelsen natten til torsdag og understregede, at risikoen for yderligere tab kan stige.

Udover det påståede bedrageri for 125 mio. USD i OW Bunkers datterselskab i Singapore, har OW Bunker tabt yderligere omkring 150 mio. USD på såkaldte risk management konkrakter. Dermed var egenkapitalen tabt.

Advokat for OW Bunker-mistænkte afviser bedrageri 

OW Bunker: 272 sider langt prospekt – intet om selskab bag kæmpetab 

Har OW Bunkers ledelse en god sag? 

"OW Bunker en nedsmeltning af nukleare dimensioner" 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også